Det fremhæves i sundhedsvæsnet, at kommunikation er det redskab, der giver adgang til at skabe gode mellemmenneskelige relationer. Der er blandt sundhedsvæsenets udøvere enighed om, at kommunikation er vigtig; men hvad er god kommunikation? Hvordan kan kommunikation medvirke til at skabe gode relationer til de mennesker, der har behov for hjælp? Det vil denne bog give bud på.

Kommunikation kræver teoretisk viden og erfaringer med at udøve sundhedsfaglig praksis. Det kræver, at den professionelle stiller sig åben og modtagende over for sine medmennesker og deres situation i et forsøg på at etablere en tillidsfuld og tryg relation som grundlag for den hjælp, der skal ydes.
Bogens kapitler præsenterer teorier, der er tænkt som inspiration til den sundhedsperson, som skal planlægge og gennemføre en samtale med et menneske, der har behov for hjælp. Forfatterne forholder sig til problemstillinger i den kliniske praksis med udgangspunkt i teorierne.
Bogen henvender sig til sundhedsfagligt personale på grund-, efter- og videreuddannelser. Der er lagt vægt på, at bogens forfattere har kendskab til de sundhedsfaglige uddannelser, og at de har en akademisk og forskningsbaseret tilgang til for de områder, de beskriver.

Bogen kan anvendes som en lærebog i kommunikationsundervisningen, idet den giver grundlag for at nå de læringsmål, som gælder for faget kommunikation i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, og den kan udgøre en inspirationskilde i refleksionen over de kommunikationssituationer, sundhedspersonen ønsker at blive klogere på i sit arbejde.
Bogen kan læses i sammenhæng, hvorved de kommunikative teorier kommer til at supplere hinanden, men kapitlerne kan også læses enkeltvis som baggrund for anvendelse i praksis.