Hvad har den amerikanske besættelse af puslespil under depressionen i 20’erne, tyggegummimagnaten Wrigley og ideen om at bruge kameltropper i USA med hinanden at gøre? Egentlig ingenting, bortset fra at de alle tilhører kategorien af fortryllende mærkværdigheder som den nysgerrige forsker og samler Fredrik Sjöberg føler sig magisk tiltrukket af.                 

 I sin nye bog, Kunsten at flygte, der følger efter den fascinerende og til skyerne roste Fluefælden, følger Sjöberg i sporet af den afdøde svenske akvarel- og fyrretræsmaler Gunnar Widforss. En skikkelse der er glemt i Sverige, men et kæmpestort navn i USA hvor hans akvareller i dag sælges for millionbeløb.  

Widforss’ spændende og omflakkende liv lægges i bogen som et puslespil med mange kulørte og skæve brikker: hans familieforhold som kunne være taget ud af Bergmans Fanny og Alexander, hans fuldstændige mangel på økonomisk sans og hans mangel på succes i den europæiske kunstverden, der på det tidspunkt dyrkede modernismen. Og – ikke mindst – den personlige hemmelighed og frygt for skandale der i 1920 fik ham til at flygte fra Sverige til USA, hvor han lige før depressionen satte ind i 1929, fik et uventet gennembrud som nationalparkernes feterede stjernemaler. Kunsten at flygte er en vild og overrumplende historie om et menneske der finder sig selv ad mange omveje.  

Forfatteren Sjöberg øver sig undervejs selv i kunsten at flygte og fører sin læser ud på mange biveje, til fremmede lande og tider. Man følger ham med nysgerrighed og forbløffelse. Som i Fluefælden, der fik 6-stjernede anmeldelser overalt i dansk presse, er Kunsten at flygte en ganske usædvanlig bog. Sjöberg kan som ingen anden få læseren til at se og sanse sin omverden. Man læser Sjöbergs afslappede, elegante bog med en sær følelse af lykke – som om forfatterens evne til at fordybe sig i verden smitter af på en selv og man glemmer både sig selv og alt omkring sig. En vidunderlig hyldest til evnen til fordybelse og en smuk hyldest til verden omkring os og dens magi.