Hvilken rolle kan og bør skønlitteratur spille for lægers dannelse? Kan læsning af skønlitteratur gøre læger til bedre udøvere af deres hverv? Og i givet fald hvordan? Dette er nogle af de spørgsmål, der belyses i Lægers dannelse. Antologien indeholder en række refleksioner over lægegerning, lægerolle, lægeidentitet og lægekunst – præsenteret gennem læsning af skønlitteratur. I bogens første kapitel fortæller en nyuddannet, kvindelig læge om chokket over at opdage, hvor dårligt forberedt hun var på sit nye arbejde som vagt på en skadestue, hvor ilde tilredte patienter strømmer ind, og hvor der ingen hjælp er at hente fra de ældre kolleger, som alle har deres at slås med. Hun beskriver hospitalet som en moralforladt mandeverden, der på mange måder ligner den krigszone, som hjemvendte soldater kan berette om. Hun fortæller imidlertid også om, hvor befriende det var samtidig at møde en righoldig skønlitteratur, der kunne hjælpe hende med at skabe mening og struktur i det kaos, hun fandt sig selv kastet ud i. Resten af bogen tager udgangspunkt i anvendelsen af skønlitteratur som middel til bedre dannelse hos læger. Flauberts Madame Bovary, Camus’ Pesten og McEwans Lørdag er eksempler på romaner, der på én gang skildrer læger i deres professionsroller, men samtidig er eksempler på stor litteratur, som rummer både eksistentiel indsigt og æstetisk kvalitet. Bogen omhandler således også litteraturteori, der fremmer læsefærdigheder og filosofiske bud på tolkning af indholdet. Endelig undersøges det i bogen, hvilken plads humanistiske fag bør have i lægeskolernes curricula, og hvordan universitetspædagogikken kan udvikles og tilpasses nutidens forventninger til læring. Bogen rummer i den forbindelse henvisninger til et nyudviklet kursus for lægestuderende ved Aarhus Universitet. Kurset, ‘Den gode læge’, omhandler lægers professionsrolle med afsæt i romanlitteraturen om lægeskikkelser.