Første verdenskrig forbindes først og fremmest med skyttegrave, millionhære og ufatteligt blodige slag på den lange vestfront gennem Belgien og Nordfrankrig. Men krigen kaldes med god ret for en verdenskrig, der foregik og satte sig spor mange andre steder end i Nordvesteuropa.

Verdenskrigen begyndte på Balkan og Serbien var det land, der led de største menneskelige tab set i forhold til befolkningsstørrelse. Krigen inddrog hele Balkan, hvor lande som Serbien, Bulgarien og Grækenland alle forsøgte at indfri ambitioner om at blive lokale stormagter.

I 1915 trådte Italien ind i krigen mod for at sikre fuldbyrdelsen af den italienske samling med de italiensktalende områder i Østrig-Ungarn. Trods store territoriale udvidelser førte krigen til skuffelse og politisk strid i Italien og opkomsten af fascismen.

For den del af middelhavsverdenen, som endnu i 1914 var en del af Osmannerriget, blev krigen afgørende. Der blev kæmpet i Mellemøsten, ved Kaukasus og måske mest berømt omkring indsejlingen til Sortehavet ved Dardanellerne. Krigen førte samtidig til det osmanniske folkedrab på armenierne. I vore dages Irak kæ¦mpede en britisk-indisk hær mod de osmanniske styrker. Og led et knusende nederlag. Hovedresultatet af krigen var det moderne Tyrkiets og Egyptens opståen som selvstændige stater i 1920erne, sammen med en række arabiske lande, hvis grænser og karakter er baggrunden for de aktuelle borgerkrige i Syrien, Irak, Yemen og Libyen.

De mange aspekter af verdenskrigen i middelhavsverdenen afdækkes gennem en række artikler af specialister. De behandler krigens årsager, krigens forløb og krigens konsekvenser for bøde vindere og tabere.