Medlemskabspriser

puha den blev spændende til sidst. Det er ikke rigtig en krimi og så alligevel lidt. den tager et par drejninger man ikke lige ser komme. Jeg ville gerne forklare handlingen, men det er simpelthen ikke muligt for det hele starter i forskellige steder, men ender med at slutte det samme sted. Bogen kan godt være lidt tung i starten, men giv dig selv tid til at læse den færdig, det fortjener den bestemt.

Det syvende barn af Erik Valeur var en rigtig spændende, men også meget barsk fortælling om syv børns opvækst på et børnehjem, så derfor havde jeg store forventer til Logbog fra et Livsforlis. Desværre blev jeg en smule skuffet, da jeg ikke var ligeså optaget af Logbog fra et Livsforlis, som jeg var af Det syvende barn, hvorfor det var sådan har jeg svært ved at forklare, jeg kunne bare bedre lide Det syende barn uden dog, at Logbog fra et Livsforlis på nogen måde var dårlig, det er den bestemt ikke, derfor giver jeg bogen 4 stjerner.

Ny bog fra forfatteren til " Det syvende barn " På et plejehjem forsvinder den gamle enkefrue og mor til statsministeren og justitsministeren. Alt sættes ind for at finde hende. Helt ude på næsset er Viggo flyttet ind i det gamle fyrtårn. Snart flytter Malin ind i et faldefærdigt hus i nærheden. Viggo gemmer på en hemmelighed. Samtidig tages vi med tilbage til 1955 hvor vi møder de samme personer som børn. Allerede her er det de stærke mod de svage. En god bog men jeg havde lidt svært ved at koncentrere mig om den, og var længe om at få den læst. Sådan havde jeg det også med " Det syvende barn" Samtidig glæder jeg mig til igen på et tidspunkt at skulle genlæse begge bøger.

Alting vil altid finde dagens lys - intet er glemt. Plottet er sådan set både klassisk og genialt, men jeg synes bogen er noget langtrukket. Der er flere gange i bogen hvor jeg tænker "ja, det har vi så hørt flere gange nu .. kom videre". Alle personerne i bogen bliver beskrevet super godt og får fremhævet hver deres små finurligheder og det gør i det mindste bogen lidt spændende - men der er bare ikke fart nok på fortællingen til mig.

På forhånd var jeg skeptisk overfor Forlagets påstand om, at denne bog både var en thriller, en samtidsfortælling og en fabel på en og samme tid. Jeg tænkte, at man umuligt kunne forene de tre meget forskellige stilarter i en og samme bog, men jeg blev klogere. Erik Valeur har formået at løfte denne opgave og har på en og samme tid skrevet en fabel, med en tydelig morale - fortidens ugerninger indhenter dig altid i sidste ende og gammelt nag (had) forgår aldrig. Og en samtidsfortælling som foregår i dagens Danmark med netop de udfordringer og sparepolitikker som vi alle kender til. F.eks. de kritisable forhold vi byder de ældre på landets plejehjem med vakuumpakket mad, for lidt personale og ingen tid til omsorg og pleje. Samtidig får læseren en påmindelse om, hvor kort der er fra toppen - en stilling som Statsminister eller TV-direktør - til bunden, og en tilværelse hvor du lever fra hånden til munden og kun overlever takket være gamle vennetjeneste. Endelig er det en thriller, som vi kender det så godt fra f.eks. Jussi Adler Olsen's, Afdeling Q, hvor vi kommer helt tæt på opklaringsarbejdet og helt ind under huden på efterforskerne. I dette tilfælde Drabschefen og nr. 2 (hans assistent) som længe famler rundt i blinde og forfølger adskillige blindgyder langt tilbage i tiden før, de i sidste ende selvfølgelig løser gåden og kan hænge en gerningsmand op på forbrydelsen. Spørgsmålet er blot, om det er den rigtige gerningsmand....? Overordnet set er jeg altså langt hen af vejen positivt stillet i forhold til bogen og er specielt helt vild med Valeurs sprog som både er billedligt, iderigt og smukt, visse steder næsten helt eventyrligt. Alligevel savnede jeg noget under læsningen. Først og fremmest følte jeg, at muligheden for selv at lege detektiv og gætte med, blev frataget mig. Som læser følte jeg mig hensat til en passiv rolle, hvor jeg blot skulle læne mig tilbage og nyde bogen uden at tænke nærmere over handling, motiv og plot. Bogen bygger på socialrealisme, hvilket altid er godt og er med til at gøre handlingen mere autentisk og troværdig. De mange anekdoter og sidehistorier er ligeledes med til at løfte bogen fra at være en middelmådig fortælling til at være en fængende og lærerig historie. Jeg er personligt stor tilhænger af bøger som udover "blot" at fortælle en god historie også giver læseren ny viden om faktuelle og historiske forhold og bøger som samtidig har noget på hjertet - begge dele må man sige, er tilfældet med denne bog. Desværre fandt jeg, at der på trods af de mange gode bihistorier og anekdoter skete alt for lidt. Handlingen skred kun meget langsomt fremad og gik visse steder næsten i stå. Der tærskes langhalm på de samme scener og begivenheder uden for alvor at komme ud af stedet. Når dette er sagt, vil jeg alligevel opfordre dig til at læse bogen. Den fortjener bestemt at blive læst ikke mindst på grund af forfatterens fantastiske sprog og evne til at kombinere 3 så forskellige stilarter i en og samme historie.

Dette er en bog, der er fuld af beskrivelser, små sidehistorier og sideløbende handlinger. Gennem hele bogen er der lange beskrivelser, som ikke bliver for trættende, da de samtidig er meget varierede. Den varierede beskrivelse er med til, at give os et billede af alle omgivelserne i fortællingerne - og personernes tanker. Disse sideløbende handlinger i historien, er med til at skabe en form for spænding, som giver os lyst til at læse mere - for til at begynde med, giver de ingen mening sammen, og man har lyst til at vide, hvorfor disse skulle hænge sammen. De historier vi møder i bogen er realistiske og velovervejede - og det gør kun noget positivt for bogen. Realisme er altid godt - og det gør også det hele meget mere troværdigt. Min overordnede mening om bogen er altså ganske okay. Jeg må dog indrømme, at jeg savner følelsen af, at ville gætte med på, hvad der vil ske på næste side. De sideløbende historier gør lidt for det, men jeg mangler lige det sidste, for at blive rigtig fanget. Og det er rigtig ærgerligt, for det mener jeg, er ret vigtigt for en bog. Jeg vil anbefale denne bog som en ferie-bog, hvor der ikke skal for meget fokus til, for at kunne følge med. Den er afslappende, netop fordi man ikke skal være oppe på dupperne, for at kunne forstå hvad der sker. Men jeg mangler altså alle de små detaljer og den sidste afpudsning. Det er små-ting der mangler, for at bogen ville gøre et langt større indtryk på mig - så jeg synes helt sikkert, at du skal prøve at læse den!

Fortiden er allestedsnærværende for alle handlinger i denne formidable krimi. Den skriger fortidens synder til himlen, og messer om liv og død i et hæsblæsende drama. Der er syndefald og forsoning, og der er politik og spin. Viggo, enspænderen som har bosat sig i fyret på kantens af Helvedsdybet, spiller en helt central rolle i fortællingen, men læseren holdes længe på pinebænken, inden plottet står lysende klart. En enestående læseoplevelse, og ingen tvivl om at jeg er blevet klogere.