Marble rejser fra Daniel og kærligheden i København til Athen for at se nærmere på byens antikke marmorskulpturer, der som bekendt ikke var hvide, men stærkt bemalede. Romanen Marble kredser om denne bemaling. Hvilke farverester der kan ses, og hvilke der er forsvundet. Hvor farven bliver af, når den forsvinder. Hvad overfladen er for en størrelse, og om den kan forstås som andet og mere end overfladisk.
Parallelt med Marbles rejse til Athen udfoldes historien om den danske billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945), som foretog en lignende rejse til samme by 110 år tidligere.
I Marble møder digitale 3D-modeller, infrarødt lys, spekulativ teori og kulturelle fortællinger håndfaste materialer som marmor, pigmenter, gips, ler og koraller. Mødet finder sted i objekternes overflader. I den minutiøse genskabelse af farven på en arkaisk skulptur. I form, der skifter materiale: afstøbninger, forsteninger og 3D-scanninger. I en svampedykkers syn, da han tror, han ser menneskekroppe på havbunden.
Marble er en roman om at insistere på overfladernes væsentlighed. Om at længes og om at blive opslugt. Om at dykke og fyldes af bobler. Amalie Smith romandebuterer med Marble.
Amalie Smith modtog i 2015 Kronprinsparrets Stjernedryspris med begrundelsen:
I hendes univers vendes og drejes betragtninger om verdens små og store spørgsmål i et yderst skarpsindigt kunstnerisk greb, hvor billeder og tekst ofte væves sammen til et stærkt samlet udtryk. Som når hun giver en karakteristik af marmor eller undersøger kvaliteterne ved det tredimensionale. Både hendes litterære og billedkunstneriske værker udmærker sig ved at kombinere en stærk intellektuel refleksion omkring æstetik, sprog og liv med en inderlighed og en stemme, man berøres og bevæges af.