K.E. Løgstrups monografi om Martin Heideggers 'Væren og tid' ledsaget af en mindre tekst om Heideggers kunstfilosofi. ”Hvordan kan man da komme på at kalde Heideggers filosofi eksistensfilosofi? Hvad har eksistensfilosofi og ontologi med hinanden at bestille? Derpå er svaret, at når man vil stille spørgsmålet om væren, er det det eneste rimelige at begynde at spørge efter det værendes væren, som mennesket selv er. Vi er jo også selv noget værende. Men det værende, vi selv er, har forrangen, så vist som dette værende forholder sig til sin egen væren – og forholder sig dertil på en sådan måde, at det forstår sig selv i sin væren. Dette forhold til sig selv i en forståelse af sin egen væren kommer ikke først i stand ved en særlig akt, ved en introspektion, men det hører på ganske elementær vis vor tilværelse til. Heidegger ynder at udtrykke det på den måde, at vi i vor væren er åben for denne væren.” "Løgstrups lille bog om Heidegger er et godt sted at starte. (...) Pædagogisk omhyggeligt resumerer Løgstrup især den første del af Væren og tid og præsenterer grundbegreberne. Der er tale om en rekonstruktion så ydmyg, at Løgstrup selv træder helt i baggrunden som tænker. Bogen er interessant som indikation på hvilke spørgsmål hos Heidegger, der trængte sig på i 1950. Det drejer sig i høj grad om analysen af tilstedeværen og meget lidt om det opgør med menneskets status som udgangspunkt, der senere blev bestemmende for Heideggers kritik af humanismen." Information "... en fremragende efterskrift. Dehs får omsluttet både Heidegger og Løgstrup med et suverænt filosofi- og kulturhistorisk overblik." Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad