Indholdsfortegnelse: Indledning Matematikken i 1500-tallet 1. Den danske skole 2. Latinskolen og universitetet 3. Geometriæ rotundi, en tidlig lærebog i geometri 4. Matematikbøgerne 5. At være matematiker i 1500-tallet 6. Matematikkens udvikling i 1500-tallets Danmark Matematikken i 1600-tallet 7. Opfindelsen af logaritmerne 8. En tilnærmelse til π 9. Georg Mohr og Rasmus Bartholin 10. De kongelige forordninger om undervisning 11. Christian den Fjerdes gymnasier 12. De adelige akademier 13. Lærebøgerne målrettes 14. Matematikkens status og udvikling i 1600-tallets Danmark Noter Litteratur Håndbøger og ordbøger Denne bog handler om matematikken i Danmark i 1500-tallet og 1600-tallet. Datidens matematikere præsenteres gennem deres faglige interesser, ansættelsesforhold og korte skildringer af deres livsforløb. Formålet er at give et helhedsbillede af, hvilke mennesker der dyrkede matematik, og hvilke vilkår de havde. De forskellige typer matematiske lærebøger præsenteres, og der vises flere eksempler fra dem. Ved at se på egentlige matematikopgaver og definitioner fra denne periode understreges vigtige pointer og væsentlige forhold for matematikken og dens udøvere. Rent fagligt udviklede matematikken i Europa sig meget i perioden 1500-1700. Fra at være en kopi af den gamle græske og arabiske matematik udviklede matematikken sig til en selvstændig disciplin, hvor man opfandt nye grene og samtidig delvist brød med de græske traditioner. I bogen redegøres der for, hvordan de nye tiltag kom til Danmark, og i hvilket omfang danske matematikere selv bidrog, blandt andet ved at sammenligne to af datidens dygtigste matematikere Georg Mohr og Rasmus Bartholin. Der redegøres også for undervisningssystemet, herunder forskellige typer skoler, undervisningen og lærerne. Når et fag skal beskrives, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke forhold der kan udtrykke det. I denne bog ses der på de mennesker, der dyrkede faget, fagets vilkår (ansættelser, skoleforhold og status), fagets formidling (lærere, undervisning og kommunikation af faglig udvikling), fagets udbredelse (interesse og karrierevalg) samt hvilke nye discipliner der kom til. Man har dog i perioden ikke som sådan haft nogen præcis definition af et fag kaldet “matematik”. Man skal være opmærksom på, at grænserne for Danmark i den aktuelle periode ikke så ud som i dag, idet Slesvig, Holsten, Norge, Island, Skåne, Halland og Blekinge hørte med til Danmark. Skåne, Halland og Blekinge blev afgivet til Sverige ved Roskilde-freden i 1658. I opgaven er der fortrinsvis brugt sekundærlitteratur med kilder fra det mere begrænsede geografiske område, vi i dag kender som Danmark. Dette giver dog stadig et realistisk billede af matematikken i Danmark 1500-1700 af to grunde: For det første var der sandsynligvis ikke meget forskel på skolerne i de nævnte områder, og for det andet var det intellektuelle miljø i Danmark dengang centreret om Københavns Universitet.