Medlemskabspriser

Skøn, dejlig krimi. Godt skrevet og godt plot. Det er umuligt at tænke sig til hvordan tingene hænger sammen, da der er rigtig mange muligheder i spil . Eneste anke er, at det lige pludselig går , måske lidt for , hurtigt med at finde en gerningsmand til den ene forbrydelse ... så man sidder og tænker , når var det SÅ nemt , men ellers spændenden bog :-)

En nervepirrende og godt skrevet og lidt anderledes krimi. Alting er ikke altid som man tror. Betydning af godt samarbejde, oplysninger og opklaring, god krimi.

Så kom ”den svære toer”, som bestemt ikke syntes at have været særlig svær for AMH. Vi følger stadig Schäfer og Heloise, som ikke altid har det lige let. Plottet er helt ok, men desværre havde jeg for ikke så længe siden set en krimi i tysk tv med næsten det samme plot, så jeg havde for en gangs skyld gættet på den rigtige gerningsmand. Spændingen var der stort set også fra første side, og siderne vendte næsten sig selv, for man skulle lige læse et kapitel mere selv om klokken var 02.30. Men det allerbedste ved bogen er, at vi får mere ”kød” på personerne. Vi lærer dem bedre at kende, og at den bliver krydret med lidt kærlighed gør bestemt heller ikke noget. Og så får vi lov til at følge opklaringsarbejdet på nærmeste hold. Lige den slags krimier jeg bedst kan lide!

En forældres værste mareridt bliver en realitet i denne udgave af Politiassistent Erik Schäfer og journalist Heloise Kaldans kapløb med tiden, da en 10-årig dreng ved navn Lukas forsvinder tilsyneladende sporløst fra sin Skole i København. Heloise er opsat på at skrive en artikel om hjemvendte soldater med PTSD og befinder sig tilfældigvis denne dag på drengens fars lægekonsultation, da han får beskeden og Heloise bliver derfor hvirvlet ind i sagen. Ingen har tilsyneladende set noget, men spørgsmålene står i kø for efterforskerne og pludselig opstår der en forbindelse til hjemvendte folk med PTSD, som gør at Erik Schäfer må have fat i Heloise. På Lukas’ instagram profil finder de ud af han er besat af Pareidolia – et fænomen der gør, at man ser ansigter i diverse ting. Særligt et foto af en ladeport, der ligner et ansigt virker til at have stor interesse for sagen, men pludselig dukker der også et navn op som ’æblemanden’ og hvilken rolle spiller han? Lever toeren så op til forventningerne. Jeg følte Ligblomsten var et frisk skud og glimrende debut Roman fra Anne Mette Hancock, som bestemt fangede mig. Jeg føler helt sikkert, at hun holder niveau med denne toer, som altid er svær at efterkomme, for det handler om at gengive noget nyt, men i samme ånd som etteren og så alligevel overraske, idet folk automatisk har flere forventninger. Dog følte jeg enkelte steder, at spændingsmomentet ikke blev helt bibeholdt for mit eget vedkommende på samme måde som etteren, men det er småting afdelingen. Historien er ret ligetil og bliver derfor mere håndgribelig at kaste sig ud i. Derfor skal du læse bogen: Anne Mette Hancock er helt sikkert i gang med at statuere sig i krimigenren og har nu med denne bog sat to fine aftryk i en verden, som folk elsker at læse om. Krimier falder altid et nysgerrigt hjerte nær og denne bog er ingen undtagelse. Den leverer et en fortsættelse af de karakterer man kendte fra første bog og involverer alt lige fra privatlivs drama til efterforskningsdrama i et dejligt letlæseligt sprog. Jeg glæder mig skam allerede til en treer i rækken.

“Mercedes-snittet” er anden bog i Anne Mette Hancocks serie om journalisten Heloise Kaldan og efterforskeren Erik Schäfer. Jeg var meget begejstret for “Ligblomsten” - første bog i serien - så jeg har virkelig glædet mig til denne, men samtidig været lidt spændt på, om den kunne leve op til den første. Jeg blev ikke skuffet - wow for en krimi! Begrebet ‘den svære toer’ er tydeligvis ikke noget, Hancock kender til. Her var spænding fra start til slut, og jeg slugte bogen på få dage. 10-årige Lukas forsvinder en morgen sporløst fra sin skole i København, men det bliver ikke opdaget før om eftermiddagen, hvor han ikke dukker op på fritidshjemmet som aftalt. Heloise befinder sig tilfældigvis i drengens fars lægekonsultation, da han får beskeden, og hun hvirvles derfor ind i sagen fra starten. Heloise og Schäfer undrer sig meget over, hvordan drengen bare kan være væk, uden at nogen har bemærket det mindste, ingen har set fremmede i området, han er ikke at se på overvågningsbillederne fra den nærmeste togstation - han er kort sagt som sunket i jorden. På Lukas’ Instagram finder de ud af, at han interesserer sig for fænomenet pareidolia - tilfældige mønstre, der opfattes som fx ansigter, og et bestemt billede af en ladeport med vinduer og lås, der får den til at ligne et ansigt, virker mistænkeligt. Heloise føler instinktivt, at hun har set laden selv, men hun kan ikke komme i tanke om hvor. Da de graver dybere i sagen trækkes der tråde til en tragedie i Syrien og hjemvendte soldater med PTSD, men intet af det leder umiddelbart til Lukas. Samtidig med, at Heloise følger sagen tæt, kæmper hun også for at få styr på sit privatliv. Hun og kæresten Martin ønsker vidt forskellige ting i livet, og det ender til sidst med en voldsom konfrontation, som efterlader Heloise med tydelige skrammer. Hun kæmper dog videre for at finde Lukas, og sagen ender et sted, som ingen i deres vildeste fantasier havde forestillet sig.?Fremragende historie, vildt plot, et persongalleri, som man bare vil have mere af - alt i alt endnu en helt fantastisk krimi fra Hancocks hånd. Jeg glæder mig allerede til 3’eren!

Jeg har været så heldig at få et anmeldereksemplar før udgivelsesdatoen, og har derfor allerede læst denne. Det er en virkelig spændende 2’er, Anne Mette Hancock har skrevet. Jeg var ret begejstret for Ligblomsten, men synes at Mercedes-snittet overgår det første bind, med journalist Heloise Kaldan og politiassistent Erik Schäfer i hovedrollerne. Historien tager flere uventet drejninger og så er jeg fan af, at følge hovedkaraktererne i krimi-serier, også når de ikke altid viser sig fra deres allerbedste side. Jeg kan se på forfatterens Instagram, at en 3’er er i gang, og den glæder jeg mig usigeligt til. Indtil da kan jeg kun på det varmeste anbefale Mercedes-snittet.