“Der er ikke nogen, der har besluttet, at magneter skal blive tiltrukket af hinanden. Det bliver de bare…..” Callum Roberts og Saoirse Delilah MacDonald (Lilah) er hinandens absolutte modsætninger og ingen af dem har særlig høje tanker om kærlighed. Alligevel bliver de draget mod hinanden. Callum opgiver hurtigt forsøget på at undgå Lilah – han er hovedkulds forelsket. Lilah derimod forsøger gang på gang at undgå Callum på trods af, at hun tydeligvis har stærke følelser for ham. Hvad er det, der bekymrer Lilah? Hvorfor stejler hun så tydeligt? Langsomt men rutineret får Lilah trukket Callum ud af hans selvvalgte skjul, men hvad med omvendt? Kan Callum få Lilah til at overgive sig til kærligheden? “Mig uden dig” er én af de bøger, der ender i min bunke af biblioteksbøger i skabet i stuen og bare bliver overhalet igen og igen af andre bøger. Der var nok en årsag til, at jeg lånte den med hjem – men jeg husker ikke hvorfor og jeg har gentagne gange måtte forny den ved udløb, fordi der hele tiden er bøger, der virker mere presserende. Til sidst står vi (bogen og jeg) ved en skillevej, hvor jeg (som det tænkende individ af os to) skal vælge, om jeg skal aflevere bogen eller blot få den læst og ud af systemet. Jeg valgte det sidste! Og Lucky me! Callum lever livet på en helt anden måde end Lilah gør – hvor Lilah, ved det umiddelbare øjekast, virker spraglet og ‘high-on-life’ er Callum modsat velovervejet og et lukket menneske. “Men Callum, du er nødt til at kæmpe nogle af dem (her er hentydet til “alle verdens kampe”). Ikke for verdens skyld, men for din egen. Når man finder en sag, der vækker noget i én, uretfærdighed eller skønhed eller … eller … noget andet – er man nødt til at kæmpe for det, uanset hvor stort eller småt det er, fordi det er det eneste, der tæller her i livet. Der findes ikke andet, der er værd at spilde sin tid på.” “Mig uden dig” er en kærlighedshistorie, der har det hele; glæde og sorg, smil og frustration. Men udover den åbenlyse kærlighedshistorie rummer fortællingen så meget andet; og især en opfordring til at leve livet! Hver dag og hele livet! “Lilah har lært mig, at katastrofen kan lure omkring hvert eneste hjørne – men man ved aldrig, hvornår den rammer, og helt det samme kan siges om kærlighed……” “Mig uden dig” var en varm underholdning på højde med en typisk amerikansk kærlighedsfilm. Dejligt! Derudover evnede bogen at røre mig og inspirere mig og dét er i sig selv ikke givet sammen med underholdningsværdien. “Mig uden dig” ramte mig! Jeg ved nøjagtig, hvornår en bog har ramt en nerve i mig; nemlig i det øjeblik, hvor jeg mellem læseepisoderne har svært ved at lægge historien fra mig og lader tankerne, om hvordan det mon kommer til at gå for de involverede, rumstere i hovedet. Når først jeg står i badet med sæbe i øjnene eller ligger i haven med røven i vejret og samler hundepøller op og samtidig har tankerne parkeret hos fortællingen med overvejelser om hovedpersonernes videre forløb, så ved jeg, at forfatteren og oversætteren har formået at ramme en nerve hos mig – jeg elsker det! Det er netop sådanne oplevelser, der holder læseglæden i live hos mig! Jeg er oprigtigt glad for, at bogen tydeligvis insisterede på at blive liggende i min bunke indtil noget overbeviste mig om, at den fortjente min opmærksomhed fremfor at blive afleveret ulæst. Jeg sender “Mig uden dig” videre med 4 velfortjente stjerner og vælger at lade de meget inspirerede budskaber blive i mig; Lev livet for pokker – det er så forpulet skrøbeligt!

Havde hørt mange positive ting om bogen her så selvfølgelig skulle den da læses. Jeg var absolut ikke overbevist den første halvdel af bogen, men hold da op den kom stærkt igen! Måtte i slutningen tit lige lukke bogen og tage en dyb indånding eller ti inden jeg kunne fortsætte. Fantastisk bog!

Jeg havde hørt meget godt om denne, især hvis man kunne lide Jojo Moyes. Jeg var jo vild med Jojo Moyes' "Mig før dig" og derfor måtte Kelly Rimmers "Mig uden dig" jo også købes og læses - ingen slinger der. Jeg slugte den på et par dage, og til at starte på, syntes jeg ikke den var speciel. Altså den var god, sød, romantisk og lige noget i min boldgade, men efter Jojo Moyes' tåreperser, havde jeg forventet mere. Det slog mig da, da jeg nåede sidste del af bogen. Der kom følelserne, tårerne og den voldsomme lyst til ikke at slippe bogen. Den er ikke at sammenligne med Jojo Moyes, men "Mig uden dig" er alligevel en rigtig dejlig bog, jeg til hver en tid vil anbefale. For alle med bløde hjerter er det en "must read" bog!.... - men lad mig give et godt råd; lad være med at læse bogen i bussen, og husk kleenex!

Denne bog handler om kærlighed og indeholder klichéer i massevis. Samtidig indeholder den også noget ukendt og noget nyt, som gør bogen noget helt unikt. Bogen bliver mange steder sammenlignet med Jojo Moyes' 'Mig før dig', og det ser jeg helt bestemt meningen med. Mange kritiserer denne bog for at minde for meget om, mens jeg overhovedet ikke ser et problem i det. Det er så få bøger, jeg har læst, som virkelig har rørt mig på den måde, som denne og 'Mig før dig' har gjort. Jeg har aldrig før læst noget af Kelly Rimmer, men med det samme jeg havde vendt sidste side i bogen, måtte jeg udforske lidt - og jeg kan tydeligt se, at jeg skal lære Kelly Rimmer meget bedre at kende fremover. Hun har skrevet en bog med nogle temaer, som ikke er nemme at håndtere - men hun gør det til noget håndterbart og virkelig følsomt. Bogen her var gennem hele mit følelsesregister. Det var på nogle tidspunkter så surrealistisk. Og jeg vil klart sige, at er du meget følsom og kan fælde et par tårer til bøger, ja - så vil jeg anbefale dig et købe en pakke kleenex eller 3. Handlingen i bogen var lidt langsom om at komme igang. Den første halvdel var meget langtrukken, og jeg følte ikke rigtig, at jeg kom nogle vegne. Men så var det som om, at Kelly Rimmer foretog en uvending, for efterfølgende skete der pludselig en hel masse. Jeg havde altså en blandet følelse af at kede mig lidt og samtidig ville have mere. Kærlighedsromaner er normalt ikke nogen, der gør det helt store indtryk på mig. Men når vi kommer til noget, der er i samme stil som Jojo Moyes - så fanger det mig! At have det talent, at kunne lege med læserens følelser på den måde synes jeg, er helt fantastisk. Man bliver draget med ind i historien på en helt anden måde end ellers, og man kan slet ikke slippe det igen. Man føler, at man får et forhold til karaktererne, og man har næsten lyst til selv at være med i det hele. Kelly Rimmer har gjort et virkelig godt førstehåndsindtryk på mig - og hvis du er til Jojo Moyes, så vil hun også gøre et godt førstehåndsindtryk på dig!

Sjældent har jeg læst så gribende og fantastisk bog. Det er en bog der allerede fra start fangede min interesse. Den er utrolig velskrevet. Jeg sad i halvdelen af bogen og var utrolig spændt på hvad det var hun fejlede, for et eller andet er der galt men hvad. Det var var en bog som virkelig rørte mig dybt, og jeg er normalt ikke en der tuder til bøger, men mod slutningen af bogen var det meget svært at holde tårene tilbage, for hvor er den sørgelig, men den er også sjov og sindsyg romantisk. Når man læser den skal man lige vende sig til at det er i Australien og der er varmt til jul og koldt i juli, men det gør ingenting På mange måder minder den meget om Jojo Moyes' Mig før dig og hvis man elskede den vil man også elske denne bog, så læs den! Det eneste minus er faktisk at den ikke er længere for hvor ville jeg gerne være blevet i bogen lidt længere.