Medlemskabspriser

Romanen består af to spor, hvor man i det ene følger journalisten Beckys rejse til Afghanistan, hendes møde med de danske soldater, og livet hjemme i København, hvor hun besøger den sårede Jan på hospitalet og venter på, at Mikael kommer hjem til Danmark. I det andet følger man Mikael, og det er klart hans spor, der er det mest interessante. Som titlen antyder, kredser romanen om ham, men fra Beckys synsvinkel lærer man som læser ham kun at kende ud fra en distance på minimum en arms længde. Når Mikael er fortælleren, får man selvsagt lov til at komme helt tæt på; det er ærgerligt, at disse passager kun fylder cirka 1/5 af bogen, for det er klart disse sider, der står stærkest. Becky fylder mest, hvilket er ærgerligt, for hun er en relativt kedelig, forudsigelig og indelukket person, med en meget klaustrofobisk fortællerstemme. Der er ikke meget nyt ved hendes iagttagelser om livet i en afghansk krigszone: der er varmt, der er meget sand, og der er en flot mand i uniform, som hun naturligvis starter et forhold med. Det betyder, at det er en relativt kedelig roman, hvor man vender siderne for at komme videre til de afsnit, hvor Mikael er fortælleren, så man så at sige kan få det fra hesten selv. Det er en roman om de skader, krigen kan påfører et menneske – både fysisk og psykisk – og Mikael lever virkelig livet på dørtærsklen til døden, hvilket blandt andet manifesterer sig i et snitsår fra et skud på hans arm. Det er et interessant tema, men man får som læser ikke lov til at dykke ned i det, da det er Becky, der styrer fortællingen.

Rigtig fin bog - et kunstværk. Det er både en kærlighedshistorie og en skildring af livet som dansk soldat i Afghanistan. Jeg var fanget af den fra start til slut og måtte minde mig selv om at sætte læsetempoet ned for at få nuancerne i det fine sprog med.