Medlemskabspriser

Mordet på moster er en anderledes bog. Bogen handler om to drabssager. Drabet på Else Langkjær, som er forfatterens moster og dobbeltdrabet på Peter Bangsvej. Gennem en meget grundig research har Susanne Meelby fundet en del lighedstegn imellem de to kriminalsager. Bogen er bygget op således at sagerne præsenteres som to historier, hvor vi får et fint indblik i efterkrigstidens varemangel og livet i både det bedre borgerskab og dem lidt længere nede på den sociale rangstige. Indimellem og efter de to fortællinger forsøger Susanne Meelby at samle op på sagerne udfra et kriminalteknisk synspunkt og fremkommer med sin kritik og betragtninger på de to sager. Det fungerer desværre ikke rigtigt. Det er for rodet, usystematisk og ustruktureret. Jeg tænker, det kunne have fungeret bedre, hvis hun havde fortsat i fortællestilen og iscenesat sig selv om en kritisk journalist, der fulgte sagerne og på den måde var fremkommet med sin kritik og betragtningerne. Jeg synes dog stadig bogen har sin værdi for den giver et fint indblik i efterkrigstidens levevilkår og datidens kriminaltekniske muligheder og redskaber.

Velskrevet bog, der giver stof til eftertanke og forhåbentlig sætter en debat i gang om politiets arbejde, i forbindelse med selvmord – og drabssager. Modigt af forfatteren, at tage et så sårbart emne op, når det er hendes egen familie hun skriver om. Hun forstår balancen mellem at formidle fakta og være loyal mod sin familie.

Det er en dokumentarisk bog om virkelige hændelser, hvor vi som læsere er ”detektiven” og får oplysningerne serveret til at kæde sammen, om de er vigtige eller ej. Det er en utroligt spændende måde at sætte bogen op på, i stedet for at have en særlig karakter til at løse opgaven. Der er kræset for detaljen med hensyn til miljøet. Vi er på intet tidspunkt i tvivl om hvilket årti vi befinder os i. Gerningsstederne er detaljeret beskrevet og dette hjælper virkelig til at sætte hjernen på arbejde. Det er umuligt ikke selv at samle brikkerne op og prøve at skabe puslespillet. Der bliver lagt stor vægt på politiets arbejde med sagerne. Særligt de fejl politiet har begået. Nogle af dem så fatale at det uden tvivl har ødelagt efterforskningen. Har disse fejl så været tilsigtede eller er der tale om sløseri? Og hvad vil i givet fald være det værste? Det er tå krummende læsning og sætter store spørgsmålstegn ved politiets arbejde. Susanne Meelbye virker ærlig i sin gengivelse af personer og undlader ikke noget fordi det er familie. Else Langkjær var en ung kvinde med et skrøbeligt sind. I starten livsglad og med et mål for fremtiden, men til sidst ødelagt af den mand hun, uden omsvøb, elskede. Poul Gantzler var en charmerende, pengegrisk og manipulerende mand. Han var den person som flest gange blev hevet ind til afhøring, men blev frigivet hver gang. Han bliver fremsat som den åbenlyse skurk, på baggrund af mange meninger. Ægteparret Jacobsen på Peter Bangs Vej får vi mindre detaljer om. Forfatteren kendte dem ikke og har derfor skrevet sine scener ud fra andres beretninger. De giver dog et udmærket billede af et velhavende ægtepar der får rodet sig ud i bekendtskab med de forkerte mennesker. Fortællingerne veksler mellem efterforskning og tilbageblik hos personerne. Det kunne til tider godt være lidt svært at skelne mellem disse tilbageblik, der nogen gange gjorde fortællingen lidt mudret. Der var også en del slåfejl. Manglende punktummer og tegn på tale, samt forkerte ord, ikke decideret stavefejl, men fejl som burde være rettet for en bedre forståelse. Det er møg ærgerligt da der ikke kan herske tvivl om det kæmpe arbejde det har været at skrive denne bog. At den så ikke lige kommer gennem en sidste fejllæsning inden tryk virker faktisk lidt sløset. Research arbejdet kan der dog ikke sættes en finger på. Meelbye har været meget grundig og det afspejler sig i bogen. Hun finder sammenhængen hvor ingen andre har og trækker tråde til store bagmænd som ”Edderkoppen”, der også bliver profileret. Hun har samarbejdet med politiet og fået dem til at give deres syn på sagen og opklaringsarbejdet. En rigtig god vinkel også at høre de professionelles udsagn om sagerne. Ved begge sager giver Meelbye os hendes egen revurdering og mening og opsamler de informationer hun har givet, til spørgsmål. Mange af dem spørgsmål som politiet skulle have spurgt. Et langt personregister findes også i bogen. Dette hjalp dog ikke så meget og kunne måske godt være lavet mere overskueligt. En udførlig afslutning samler sagerne og giver os beviser på sammenhængen mellem dem, og sætter et aldeles muligt motiv op for drabene. Man kan jo kun håbe at sagerne måske bliver kigget efter en ekstra gang, og kan give en sidste klarhed til hvad der egentlig skyldtes drabene tilbage i 1946 og 1948.

2 drabssager på halvanden år, henholdsvis på den 23 årige Else Langærmet og dobbeltmord på ægteparret fra Peter Bangsvej på Frederiksberg. Som der muligvis er et sammenhæng imellem. Var for mig rigtig spændende Læsning. Men derimod alle de rapporter, dokumenter og interviews, var en rodetomgang at komme igennem. For at holde styr på alle disse dokumenter ville det kræve, at jegbsad og tog noter, for at holde styr på alle de data og informationer der var. Måske fordi forfatteren er journalist, og er gået yderst professionelt til værks. Har man lyst til, at læse kriminalsager, som er uopklaret, kan denne her varmt anbefales.

Interessant plot og fra starten fangede bogen mig rigtig godt. Jeg mistede desværre interessen ca. halvvejs igennem bogen, hvor jeg syntes at den røde tråd blev lidt mindre klar og nogle kapitler lidt for indviklede til, at det helt gav mening. Bogen havde desværre en del skønfejl og mit overordnede indtryk er en ikke helt gennemført bog, der kunne have brugt en ekstra gennemlæsning før den blev sendt i trykken. En ærgerlig følelse at sidde tilbage med, for det virker som om forfatteren har gjort et oprigtigt grundigt stykke arbejde på bogen.

"Mordet på Moster" er en spændende bog fra første til sidste side. Susanne Meelbye har dramatiseret nogle af scenerne, så man næsten føler, man har været i samme stue, mens det skete. Det jeg er mest imponeret af, er det store arbejde med at samle materialet til de to komplekse sager. Og selvfølgelig gættede jeg med undervejs på, hvem morderen kunne være. Heldigvis giver S. Meelbye intet endeligt facit. Det er op til læseren at vurdere, hvem der kunne være indblandet i mordene. Bogen er oplagt til en dokumentarfilm. Jeg giver den fire stjerner, fordi der godt kunne rettes nogle stavefejl. Bliver de rettet i næste udgave, får den fem stjerner af mig.

Susanne Meelbye har gravet dybt i politiets arkiver, for at komme til bunds i sandheden om mordet på hendes moster i efterkrigstiden. Med viden om mosteren fra hendes nu afdøde mormor, hjælp fra nutidens politi, gamle politirapporter og optegnelser, har hun søgt sandheden om de to mordsager fra Frederiksberg der aldrig blev opklaret, og forsøgt at bevise en sammenhæng mellem de to sager. Historien er en blanding af fortælling og konklusion baseret på hidtil oversete bevismaterialer, fundet i gamle rapporter, på optegnelser og billeder. De mange personer i bogen, kan godt være lidt svære at finde rundt i, men historien og forfatterens konklusion på motivet bag drabene underbygges godt af fakta og billeder. Man er ikke i tvivl om forfatterens personlige interesse og store engagement i sagen og man sidder med et lille ønske om, at forfatteren med denne bog, har fundet de svar hun søgte og fået indfriet sit løfte til sin mormor, om at finde sandheden. Bogen er nem at læse og man får hurtigt en fornemmelse af at kende personerne. Trods underbyggende konklusioner og forfatterens måde at koble de to morsager sammen på, sidder man dog stadig tilbage med følelsen af, at man ikke har fået et endegyldigt svar på hvad der egentligt skete med Moster.

Mordet på moster er både en fortælling og analyse af mordet på Susanne Meelbys moster. Susanne Meelby har lavet en meget grundig research, det bærer bogen tydeligt præg af. Hun har også fundet hidtil oversete lighedspunkter mellem de to sager, som får en til at tænke der godt kunne være sammenhæng mellem mordet på hendes moster og dobbeltmordet på Peter Bangsvej. Bogen er meget logisk bygget op og jeg fik god mulighed for at komme ind i sagerne og få indtryk af hvem hovedpersonerne er. Desværre blev jeg aldrig helt fanget af historien.

Mordet på min moster er desværre en bog, som i den grad bærer præg af, at Susanne Meelbye er offerets niece. Fortællingen virker farvet af denne relation og man fornemmer at historien mangler den objektivitet, der burde være . Dette mener jeg bliver endnu mere åbenlyst, når man når til kapitlet om politiets genvurdering af sagen i 2012. Jeg synes desuden, at der bruges alt for mange kræfter på detaljer som er ligegyldige for historien. Fx beskrivelser af personer der ligger så langt ude i periferien at det ikke tjener noget formål at vide hvem de var gift med eller hvor de gik i skole, etc. Jeg føler det er overflødigt, og når man læser bogen virker det blot som "fyldord" som havde været bedre at udelade. Dertil er bogen efter min personlige mening dårligt skrevet. Man sidder med en fornemmelse af at korrekturlæsningen er sparet væk Alt i alt en skuffende bog som ikke kan anbefales. 1 stjerne er alt hvad den kan skrabe til sig.

Denne bog handler om 2 danske mordsager der aldrig blev opklaret. Mordet på moster som er den 23. årige Else Langkjær. Vi møder Else der bor på Frederiksberg, året er 1946, og Else kæmper for kærligheden og at få økonomien til at hænge sammen. Det andet mord er på et ægtepar, som også bor på Frederiksberg, og bliver myrdet i 1948. Bogen er dels en fortælling om de to mordgåder, og historien om mordofrene. Derefter har forfatteren søgt ved at læse de gamle journaler mm. igennem, at finde svaret på hvad der skete. Derved dukker der nye oplysninger frem. Spørgsmålet er om de to sager hænger sammen. Bogen har desuden en del billeder fra tiden dengang.