Medlemskabspriser

Ind i mellem falder man over en overraskende god bog, som man aldrig har hørt om før. Det var tilfældet for mig med "Når månen titter gennem ruden". Lars Thomassen har selv stået for udgivelsen, men her er ikke mange amatørfejl i. Enkelte steder er der kiks med orddelinger og slåfejl, men i det store hele er det en lækker udgivelse i godt papir og med pænt layout. Og ikke mindst – med otte velskrevne og underholdende noveller. Samlingen indledes af ”Mors blomst” om drengen Daniel, hvis mor er død, og hvis far – en tidligere præst – tyranniserer hjemmet både nat og dag. Daniel dukker hovedet og forsøger at klare sig uset gennem dagene, indtil den dag hvor han ikke kan holde det ud mere. I ”Skøjteprinsessen” er Inge blevet enke efter et langt og lykkeligt ægteskab. Hun er naturligvis helt slået ud, så sønnen Helge lærer hende at gå på Facebook for at opmuntre hende. Inge er ikke overbevist om sidens fortræffeligheder, men så får hun en besked, som ikke burde være mulig. ”Fraklip” er fortællingen om Lauritz, der er gået helt i hundene og fuldstændig har mistet forbindelsen med datteren Mona. Da lykken en dag pludselig tilsmiler ham, beslutter han sig for at opsøge Mona for at klinke skårene mellem dem. Det møde går dog ikke helt som forventet. I ”Dødens engel” er narkomanen Adam kommet i alvorlige problemer. Han skylder den lokale narkobaron penge, mange penge. Redningen kommer fra oven, da han får ordre på at røve en lokal ældre kvinde, som efter sigende ligger inde med en masse værdifulde smykker. Men det er svært at røve nogen, når abstinenserne overfalder én. Titelnovellen ”Når månen titter gennem ruden” handler om de to betjente Troels Brahms og Gustav Kragh, som efterforsker en seriemorder, der står bag en række kvindemord. Ved det seneste mord blev også en lille dreng dræbt, og det piner i den grad den ene betjent, som bebrejder sig selv. Men kunne han have gjort noget for at forhindre det? I ”Gengæld” rystes Billund af en række brutale mord, tilsyneladende uden forbindelse til hinanden. En gammel hemmelighed dukker dog frem, og med den svaret på hvorfor. Martin er lykkelig gift og far til en dejlig datter i ”Farmand”. Det afholder dog ikke skæbnen fra at banke på døren, en aften den lille familie er på vej hjem efter et besøg hos svigerfamilien. En bilist er lige ved at køre ind i dem, og da Martin undviger og får bilen på ret køl igen, er både hustru og datter sporløst forsvundet. Martin har dog tænkt sig at finde dem – uanset om han skal slå nogen ihjel for at få dem igen. Den sidste novelle hedder ”Blå toner” og handler om den socialt akavede men meget musikalske Robert Raunekilde, hvis liv tager en uventet drejning, da han møder den nye underbo, Marianne. Et fællestræk for novellerne er, at de undersøger menneskets skyggesider. Thomassen løfter sløret for sine personers mest skamfulde hemmeligheder, og flere af novellerne handler om fortrængning, og om at stå til regnskab for fortidens synder. I nogle af historierne finder Thomassen inspiration i bl.a. Stephen Kings værker ”Misery” og ”Carrie” og måske også John Ajvide Lindqvists ”Lille stjerne”, men det er fuldt bevidst, og Thomassen bruger udgangspunktet til at skabe sine egne fortællinger. Novellerne spænder fra krimi over spænding til horror, hvor ”Farmand” skinner særligt grumt med sin slutning, som først virker for letkøbt og siden viser sig at være virkelig ond. Generelt er Thomassen rigtig god til at twiste sit plot, så man ikke regner slutningen ud før til allersidst, og ligesom King leger han også ind i mellem med formen bl.a. ved at henvende sig direkte til læseren for at advare om, hvad der herefter følger. I det hele taget er der ikke meget dårligt at sige om ”Når månen titter gennem ruden”, som i øvrigt er Lars Thomassens skønlitterære debut, og dermed er der kun et at sige: Læs den – og hellere i dag end i morgen… (også omtalt på Gyseren.dk)