Feudalismens økonomi i Europa kulminerede, den industrielle revolution med dampmaskinen satte i gang, og europæerne systematiserede global arbejdsdeling og handel med totalt herredømme til søs og magtfulde kolonier rundt om i verden. Nu var verden og livet ikke længere styret af Gud, men af fornuftige love, som mennesket kunne erkende og udnytte, og de menneskelige fællesskaber baserede sig på frie og lige menneskers indgåelse af en fornuftig kontrakt. Oplysningen var, med Immanuel Kants berømte definition, menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed, og oplysningens valgsprog formulerede han som "Hav mod til at betjene dig af din egen forstand!". Denne verdsliggjorte verdensopfattelse med dens udvikling af en empirisk erkendelsestradition har sammen med det globale udsyn været et helt specielt europæisk fænomen. Måske finder vi heri det egentlige grundlag for Europas politiske og økonomiske verdensherredømme, som derefter udviklede sig, og for den videnskabsopfattelse, som stadig er globalt dominerende. Dette var perioden, hvor de eksperimentelle videnskaber blev grundlagt, og hvor varetagelsen af dem blev lagt ind i det, der blev til det moderne universitet. Både oplysningstidens mangfoldighed og dens grundlæggende betydning for nutiden viser sig i de mange forskellige bidrag, dette værks forfattere - alle forskere på det nye store Aarhus Universitet - ud fra mange forskellige faglige perspektiver bidrager med. Bogen er en mosaik af oplysningstidens vigtigste tanker og begivenheder og ligger i forlængelse af "Renæssancens Verden".