Kristendom, buddhisme, islam, hinduisme og jødedom. Ingen af de fem store religioner kan sige sig fri for ekstremisme, radikalisering, ja terror. Dertil kommer den politiske ekstremisme til højre og venstre, som også er et spørgsmål om tro. Det står tydeligt tegnet, når du har læst Ole Bjørn Petersens og Hans Henrik Fafners nye udgivelse På Guds vegne - radikalisering og terrorisme i vor tid. Den Kolde Krigs afslutning med Berlinmurens fald i november 1989 gav håb om, at verden var på vej mod fredeligere tider. Set fra Vestens side balancerede den politiske stemning i 1990’erne med Clinton og Jeltsin på hver sin side af den politiske vippe. Men med angrebet på World Trade Center 11. september 2001 stak en ny trussel pludselig sit hæslige hoved frem. Ekstrem tro som drivkraft for vold. Helt aktuelt har vi situationen i Myanmar, hvor 6.500 rohingyaer inden for det seneste år er blevet dræbt, deres kvinder voldtaget og deres landsbyer udslettet. Rohingyaerne tilhører det muslimske mindretal i det buddhistiske Myanmar. De bliver forfulgt på grund af deres tro. Konflikten er ikke ny. Og slet ikke enestående. På skarp og saglig vis skildrer forfatterne, Ole Bjørn Petersen og Hans Henrik Fafner, hvordan de aktuelle konflikter har dybe historiske rødder. De undersøger, hvordan sociale, kulturelle og økonomiske problemer kan udløse religiøse spændinger, som vi ser det over hele verden og i alle de store religioner. På Guds vegne kradser i det gængse mediebillede af buddhisme som en fredelig religion og islam som konfliktreligion. Bogen indkredser definitioner og begreber, undersøger og stiller spørgsmål, finder fællestræk og forklaringer på ekstremisme, radikalisering og terror. På Guds vegne er en øjenåbner, en nødvendig bog til dig, der vil med om bag avisoverskrifterne og undersøge de bagvedliggende årsager til radikalisering, der ofte skyldes andet og mere end religion, fx modsætningsforhold mellem befolkningsgrupper, mellem land og by, mellem globaliseringens tabere og vindere, mellem somewheres og anywheres.