Baggrunden for denne artikel er en voksende skepsis over for, om curriculum-, ledelses- og evalueringsinitiativer, som anspores af en global, neoliberal politik, kan levere bæredygtige løsninger til brug for reformer i den offentlige sektor, herunder også på det pædagogiske område. Af den grund vil vi naturligt nok også foretage en omhyggelig undersøgelse af allerede eksisterende teorier om curriculum og pædagogisk ledelse. Artiklen fremlægger nogle perspektiver, der peger på en hermeneutisk og systemorienteret, multiniveaurettet og professionel tilgang til en gentænkning af, hvordan man teoretisk kan håndtere nationale systemer med hensyn til kollaborativt arbejde med curriculum, ledelse og evaluering. Et sådant Bildungs-orienteret syn på menneskelig identitet, vækst og medborgerskab, som det understøttes af non-affirmative education theory (NAT), tilvejebringer en begrebsliggørelse, der er i stand til grundlæggende at behandle curriculum og ledelse ud fra en pædagogisk tankegang. Ifølge en sådan opfattelse er pædagogisk ledelse, curriculum og policy-arbejde så vel som evaluering og skolereformer baseret på pædagogisk teori. Som generel pædagogisk teori er det ikke-affirmative synspunkt i stand til at sammenkoble en analyse af pædagogiske mål, indhold og undervisningsmetoder, lærerprofessionalisme samt ledelse. Desuden kan NAT give en forståelsesramme for, hvordan curriculumarbejde på forskellige niveauer igangsættes, implementeres og udføres. Ved at bygge bro mellem disse perspektiver argumenterer artiklen for, at kritisk og hermeneutisk NAT leverer en teoretisk produktiv tilgang til vor tids lokale, nationale og globale pædagogiske problemer. Som grundlæggende referenceramme gør NAT det muligt for os at opfatte curriculumdiskurser som forskellige former for medierende, hermeneutiske tilbud og opfordrer til selvaktivitet og selvdannelse (Bildung) til gavn for et demokratisk system.