Hvert år foretager Kriminalforsorgen i Frihed mere end 10.000 personundersøgelser af sigtede i straffesager, og deres indvirkning på sanktionen kan betyde forskellen på en betinget eller en ubetinget fængselsstraf. Alligevel lever undersøgelserne en underbelyst tilværelse i det strafferetlige system, hvor mange jurister synes at tage deres tilstedeværelse og virkning for givet. Et års antropologisk feltarbejde inden for anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og domstolene belyser, hvordan sigtedes personlige forhold bliver forhandlet mellem retlige institutioner med forskellige interesser – hvad vil de vide, og hvordan ved de det?

Bogen analyserer denne videns vilkårlighed og dens sammenhæng med majoritetsopfattelser af normale livsforløb, som de sigtede ofte falder udenfor både socialt og kulturelt. Bogen vil have relevans for forskere og praktikere med interesse for, hvordan “viden” bliver skabt og bruges i omgangen med borgeren, klienten eller den dømte – og hvilke konsekvenser, det får.

Indholdsoversigt
Forord
Ordliste, forkortelser og anvendte tegn
Kapitel 1. Introduktion  

DEL I: FELTEN
Kapitel 2. Feltarbejdets proces
Kapitel 3. Analysens begrebsramme  

DEL II: INSTITUTIONELLE AKTØRER OG DERES RELATIONER
Kapitel 4. Personundersøgelser i historisk udvikling
Kapitel 5. Institutionelle rammer og relationer  

DEL III. PERSONUNDERSØGELSENS KARRIERE
Kapitel 6. Samtalen: Forhandling af fakta
Kapitel 7. Fra samtale til rapport
Kapitel 8. Tekstens virkninger i retssalen  

DEL IV. ALTERNATIVE VIDENSOMRÅDER
Kapitel 9. Indtryk i retssalen
Kapitel 10. Normalliv, kriminalitet, enshed og forskellighed
Kapitel 11. Konklusion
Litteratur
Appendiks