Medlemskabspriser

Morten Papes bog Planen var en bog, jeg længe havde set frem til at læse. Jeg har fulgt dens omtale i medierne og gjort mig klar, at jeg skulle have et særligt overskud og tid, når denne bog skulle læses. Dette af den helt specielle grund, at jeg havde en ide om, at den ville trykke på nogle knapper hos mig, som selv er vokset op i et boligområde med sørgelige eksistenser og et understimulerede miljø -som på nogle måder minder om det Urbanplanen har ry for. I bogen følger vi Morten op igennem barndommen, hans familieforhold som opløses (på godt og ondt), opvæksten i det barske miljø i Urbanplanen og det rod han her indblandes i, både af egen fri vilje og ufrivilligt igennem pres. Det er en fortælling hvor i, vi oplever en ung dreng som giver op på sine drømme og troen på at livet kan blive bedre, og derfor gemmer sig bag stoffer og ved at blende ind i det barske miljø. Vi oplever hans vej mod at blive en voksen mand der forsøger at bryde med det barske, søge en real sti og blive mønsterbryder. Hans vej ud kommer igennem kærligheden til en pige som kommer fra et andet miljø, end det han kender fra Urbanplanen. Her møder han nye bekendtskaber der viser ham et andet liv end ghettolivet. Morten som igennem sin barndom ikke engang turde drømme om at slippe væk fra Urbanplanen, er nu splittet mellem at foragte stedet som var hele hans liv engang, og erkendelsen af at være et produkt af det miljø man kommer fra. Jeg giver bogen 5 stjerner, for helt igennem at være en underholdende, virkelig og barsk fortælling. Jeg giver Morten Pape 5 stjerner for at leve den barndom og ungdom, og gennemleve det ved at give sig i kast med at skrive om det. Jeg tror personligt at man skal se sine fortids spøgelser i øjenene, for at komme videre med sit liv.