Der opleves et stigende antal elever, der udviser problemadfærd i folkeskolen. Samtidig udskilles flere og flere elever til specialforanstaltninger. Mange lærere er præget af stress og tegn på udbrændthed, og dette kædes ofte sammen med kravet om rummelighed i skolen.

Samtidig er folkeskolen præget af professionelle og engagerede lærere, der dagligt finder brugbare løsninger på vanskelige undervisningssituationer i et konstruktivt samarbejde med kolleger og andre samarbejdspartnere. Hvad kan vi lærer af dem?

I bogen redegøres for sammenhængen mellem skolens arbejde med problemadfærd og med skolekulturen. Med afsæt i den nyeste forskning på det specialpædagogiske område sættes der fokus på de forhold, der er med til fastholde den nuværende kultur, og der gives konstruktive og velunderbyggede bud på, hvordan der kan løses op for problemstillingerne og arbejdes konstruktivt i klassen, på skolen og i skolevæsenet. Bogen sætter fokus på de forskellige hovedaktørers roller i den inkluderende skole: lærerne, skolelederne, de pædagogiske psykologer m.fl., og der gives konkrete bud på nødvendigheden af særlige lærerkvalifikationer inden for specialpædagogik og klasseledelse. I et af kapitlerne gennemgås den norsk baserede LP-model.

Bjarne Nielsen, der er psykolog og arbejder som fagchef i en sjællandsk kommune med ansvar for bl.a. det specialpædagogiske område og PPR, er formand for Samrådet af PPR-chefer og for Pædagogiske Psykologers Forening og med en fortid i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse.