Medlemskabspriser

På Krimimessen 1. April hørte jeg ved et tilfælde Olav Hergel fortælle om sin nyeste roman Punktum. Jeg havde egentlig ikke nogen planer om at købe " Punktum", men Olav Hergel fortalte så levende og med glød i stemmen, at jeg besluttede mig for, at jeg skulle bare have fat i " Punktum", for den bog ville jeg under ingen omstændigheder gå glip af. Jeg er meget begejstret over, at jeg gik i gang med bogen, for den satte virkelig nogle tanker i gang hos mig. Jeg blev meget klogere på hvordan arbejdet som journalist kan være oh hvilke overvejelser der ligger bag, når der skrives forsidehistorier om politikerne. Jeg vil også rose personbeskrivelserne, som jeg syntes var meget troværdige og fik mig tilat føle sympati for nogle af personerne, mens jeg absolut ikke brød mig om andre, personbeskrivelserne gjorde for mig bogen meget levende og medrivende og jeg havde svært ved at lægge den fra mig. Jeg anbefaler " Punktum" på det varmeste og jeg glæder mig gevaldigt til at læse Olav Hergel's øvrige bøger.

Bogen handler om moral og dobbeltmoral. Vi siger og gør nogle ting, som kan vise sig bagefter ikke stemmer overens med hvordan vi helst vil ses. Jeg har haft svært ved at holde fokus på denne bog, da der er mange personer og mange bi-historier. Sproget er engang imellem lidt trægt og handlingen fangede mig desværre ikke. Derudover synes jeg at persongalleriet er noget cliché præget.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal syntes om "Punktum". En mand omkring 50 år, som er halvgammel, utilfreds med det han har opnået og endnu mere over det, han ikke har fået, faktisk "skide træt" af det hele. Men så sker der noget, der i den grad kommer bag på ham. Han bliver fyret. Så fra at være ansat på en pæn og borgerlig avis, som "Berlingske Tidende" er han pludselig på den ikke så pæne og knap så "fine" avis "Ekstrabladet". Og så sker der noget. Meget af Mikkels virkeligheds-opfattelse ændre pludselig, og han skal til at se verden fra en anden vinkel. Han går ind i sag om den "lille" mand der bliver fyret og den rige familie der har mere end rigelig og alligevel ikke behandler deres ansatte ordentligt. Samtidigt er han inddraget i flygtninge, der er "strandet" i Italien og gerne vil blive i Europa. Særlig en ung mand og mindre pige, får hans følelser og tanker i gang. Bogen er som på sin måde okay, men ikke lige mig. Syntes den var tung og kedelig, indtil Mikkel kom til "Ekstrabladet", men der er en politiske "oplysninger" i, som jeg er er særlig "stiv i". Er man til en bog med "meninger i" er "Punktum" en rigtig fin bog. God bog for diskussioner.

Hvad er virkelighed, og ikke mindst hvornår er virkeligheden virkelig? Er det virkelighed, når jeg læser om krig, ulykke eller glæde via netavisen, eller er det mere virkeligt, når jeg går ud i haven, hvor jeg kan dufte, smage og mærke efterårets luner og glæder? Hovedpersonen Mikkel er født ind i en tid, hvor virkeligheden skulle opleves og føles ned egen krop. Han er journalist på den gamle måde, hvor gode nyheder tog tid, og kun blev bedre med tid. Nu ser han sig selv arbejde i en tid, hvor nyheder kun går ud på at være så dramatiske, og fortalt så hurtigt, og koncentreret som muligt. Virkeligheden bliver pludselig ikke opgjort i tilstedeværelse eller følelser, men klik og likes. Da Mikkel bliver bedt om at kommentere vejret, slår det klik. Han indser, at han og branchen har solgt deres litterære sjæl til fordel for ligegyldige fakta bokse og pompøse overskrifter. Det er en meget nærværende roman, hvor man får essensen af vor tids mediedækning på godt og ondt. Man kan mærke af Olav Hergel selv er journalist og bogen derved grænser til en slags selvbiografi. OH tager os med rundt i Københavns mange miljøer og gennemgår de sidste års store nyheder/tragedier fortalt gennem Mikkels øjne. Jeg tror, det er en fordel at være rimelig kendt i København for ikke at blive træt af de mange referencer til steder. Jeg har boet i København tidligere, så for mig blev det gensynsglæde med mine erindringer. Jeg synes klart at det er en bog, der burde stå på en hver bogreol, så vi kan blive mindet om Virkelighedens glæder/fælder. Sæt Punktum for virkeligheden en stund, og nyd Olav Hergels Punktum.

Jeg er vild med denne roman, som både er samtidsroman og forfaldsroman i et. Og en roman om hvad der sker, når idealerne og den faglige stolthed går fløjten. Mød Mikkel Haslund - en 49årig journalist, som med egne ord er "barnløs, midaldrende og fast forankret i ingenting" - OG på jagt efter den helt store kærlighed. Som skrivende journalist af den gamle skole er han ved at blive kørt over af digitaliseringen af avisernes nyhedsredaktioner, hvor alt handler om at få flest klik på nettet. Som det hedder et sted: "Det var avisen, han havde klamret sig til, når barndommen ramte ham i nakken, og han næsten ikke kunne sætte sætninger sammen. Avisen var hans fundament. Uden sin byline (navn under artiklen, red.) var han intet". Det er i høj grad Mikkels historie, men romanen rummer meget mere! Den blander fakta fra de senere års (medie-)politik med fiktion, og ud over avisernes økonomiske deroute, kommer vi blandt andet forbi rygning på offentlige arbejdspladser, flygtningepolitik, købesex og fejlslagen integration. I den forbindelse møder vi bogens anden hovedperson Maria Rode, som fra en ledende stilling som social- og sundhedsdirektør i Høje Taastrup Kommune bliver radikal socialminister. Hendes og Mikkels veje kommer til at krydses adskillige gange med alvorlige konsekvenser. Jeg har ikke læst Olav Hergel før, men jeg skal klart have læst hans øvrige romaner. Han har et ubesværet og solidt greb om plottet, og selvom der er mange delelementer, så føles romanen ikke overlæsset. Persongalleriet er stort, men samtlige karakterer er nuanceret beskrevet. De føles som rigtige mennesker i alskens gråtoner - det er ikke en sort/hvid beskrivelse. Og så skriver Olav Hergel i et vidunderligt sprog. Jeg holder for eksempel meget af denne sætning: ""Mens vi venter på kærligheden, skal nætterne jo også gå", sagde hun morgenen efter, da hun gik nøgen rundt og serverede morgenmad og kaffe. Han fik kun lov til at se. "Du skal savne" ". Jamen, altså! Konklusion: Det er en vidunderlig roman, uanset om man er interesseret i journalistik eller ej. Og den fortjener at komme til at ligge under rigtig mange juletræer. Punktum :-)