At udtænke livet i en bolig er en form for iscenesættelse af de dagligdags begivenheder, der udspiller sig i en familie: En forestilling om, hvilke rum, værelser og stuer, der kan inspirere familielivet og binde boligen sammen. En forestilling om mødesteder i huset og en ide om oplevelsen ved smukke kig eller lysindfald.

Netop denne abstraktionsevne mestrede den danske arkitekt Jørn Utzon, og den kommer på sublim vis til udtryk i de 60 såkaldte Romerhuse, der er opført i årene 1957-60 i et smukt kuperet terræn i Helsingør. Både i det ydre og det indre er husene udtryk for en gennemtænkt, men dog foranderlig livsform, og samtidig er husene enestående eksempler på den særlige byggestil, der karakteriserede boligbyggeriets udvikling i efterkrigstidens Danmark.

På opførelsestidspunktet repræsenterede Romerhusene da også en helt ny hustype i nordisk sammenhæng, og som en af landets første større bebyggelse i nyere tid blev Romerhusene og de omkringliggende friarealer fredet i 1987. I dag er Romerhusene fortsat et enestående eksempel på hustypens anvendelse i en landskabelig sammenhæng, og stedets og husenes særegne kvaliteter er til stadighed en levende inspirationskilde for både danske og udenlandske arkitekter.

I denne bog beskriver restaureringsarkitekt Lise Juel arbejdet med at føre Romerhuset på Baggesensvej tilbage til sit oprindelige udgangspunkt. Et arbejde, der bl.a. er baseret på et mangeårigt samarbejde med både Jørn Utzon og sønnen Kim Utzon; først med opførelsen af Utzon Center i Aalborg og sidenhen med restaureringen af Jørn Utzons eget hus på Mallorca. Sociolog Hans Kristensen, som i mange år har beskæftiget sig med dansk bolighistorie, ser på Romerhusene i et samfundsmæssigt og bolighistorisk perspektiv: Hvilke beslægtede boligformer og bebyggelser gik forud for Romerhusene? Og hvilke senere bebyggelser hentede inspiration fra Romerhusenes iboende arkitekturfilosofi – nemlig at selve det liv, der skal leves i en bebyggelse, går forud for arkitekturen.