Solo

Jesper Stein har skrevet endnu en fantastisk spændende roman med Axel Steen som hovedperson. Axel er ikke længere ansat ved politiet, men er blevet sikkerhedschef i en investeringsbank. Axels kone Cecilie er flyttet hjem igen, men hun er meget nervøs, nærmest neurotisk, og datteren Emma har det heller ikke særlig godt. Axel skal på arbejdet fyre en medarbejder, der har begået underslæb, og det får lavinen til at skride. Samtidig er en af hans meddelere blevet myrdet, og den sag arbejder hans tidligere kollega Vicki med. Selvfølgelig kolliderer de to sager på et tidspunkt. Plottet er utrolig godt fundet på i disse tider med den ene finansielle skandale efter den anden, og så kan forfatteren gøre sine bøger så spændende, så man hverken får vådt eller tørt, førend man er færdig. Det er fantastisk! Men det billede, jeg har dannet mig af Axel, passer ikke rigtigt ind her. Jeg kan simpelt hen ikke se ham med den klynkende og omklamrende Cecilie. Selvfølgelig skal man tage sig af sin familie, men der skal også være en vis rimelighed. Og Axel savner arbejdet ved politiet, og de savner ham. Så mon ikke han kommer tilbage, når han er færdig med at stå og se ud over vandet på en græsk ø.