Det er ikke moderne at være kommunist. Ikke desto mindre er det, hvad Anton Nielsen er: kommunist i næsten gammeldags forstand. Og ud fra den position har han skrevet en bemærkelsesværdig politisk selvbiografi.

Som bølger af hav er en beretning i to bind om mennesker i Danmark igennem lidt mere end 200 år. Der er dels tale om en slægtshistorie, dels om en lang og stejl historie om Danmark, danskerne og de politiske og folkelige hovedstrømninger – husmandsbevægelsen og arbejderbevægelsen, den socialdemokratiske bevægelse og ikke mindst den kommunistiske bevægelse. Det er også en historie om verden, og hvad der er sket i den: de store politiske omvæltninger i Rusland, verdenskrigene, det tidligere DDR, de østeuropæiske lande der fulgte Rusland frem til afslutningen af den kolde krig, men også om kommunismens sammenbrud.

Som bølger af hav er en både historisk og personlig beretning, fortalt af dem som var til stede, da det skete. En jødisk indvandrer i 1804, hedebonden, kz-fangen og medlem af Folketinget, Martin Nielsen og fredsforkæmperneunder den kolde krig. Fra den arbejdsløse demonstrant i det 20. århundredes sidste halvdel, til de unge i det nye årtusinde, som – belært af historien – tager kampen op mod krig og undertrykkelse.
Det er en fortælling langt fra mainstream, men samtidig er skildringen af fagbevægelsen og den betydning som det misbrugte ord, solidaritet, har haft.
Som bølger af hav er en skildring fra samfundets underste lag – en beretning fra bunden af klassesamfundet. Anton Nielsen tager parti, og han skilter med det i sit vældige opgør i Som bølger af hav.

Anton Nielsen, f. 1939, er udlært murer, han indledte sin aktive politiske karriere i Danmarks Kommunistiske Ungdom og fortsatte i Danmarks Kommunistiske Parti, fra 1976-87 som medlem af Centralkomitéen. I en årrække fungerede han som rejsesekretær for partiet, og i årene 1974-81 var han indvalgt i Frederiksborg Amtsråd. Fra 1990–2002 bestred han posten som politisk redaktør for månedsbladet Kommunist. I dag er han aktiv som formand for Horserød-Stutthof Foreningen og som medlem af bestyrelsen i FIR-Danmark – kz-fangernes paraplyorganisation.