Medlemskabspriser

Sonja er fra Vestjylland, men rejste i sin tid til København for at studere på universitetet. Nu følger vi hendes kamp, med en uduelig kørelærer og Sonjas ensomhed. Sonja savner det der hjemme, særligt søsteren, som aldrig har tid til at tale med hende når hun ringer. Sonja har egentlig lyst til at rejse hjem, men alt derhjemme er jo blevet fremmed med årene. En trist fortælling om et ensomt liv.

Sonja er vestjyde, men bor i København - i Vestlylland hørte hun aldrig rigtigt til, men egentligt heller ikke i København. Hun lever af at oversætte svenske krimier, men væmmes ved handlingen i bøgerne, hun arbejder med. Hun er gået i gang med at tage kørekort, men kørelæreren snakker hele tiden og lærer hende ingenting. Søsteren, som hun savner, tager aldrig telefonen.....Sonjas liv er en kende ynkeligt, hvilket hun selv kan se, men alligevel magter hun ikke rigtigt at gøre noget ved det. Det kunne lyde som en kedelig bog, men det er det ikke! Jeg nød hver eneste sætning og har allerede lyst til at læse den igen. Dorthe Nors formår at sige så meget i sine sætninger omkring det at være til - at være i tvivl om, hvem man er, - hvad livet har i vente - hvad man selv kan og ikke kan gøre ved sin skæbne. Jeg er vild med hendes skrivestil, og jeg er vild med det protræt, hun har tegnet af en ung kvinde, der forsøger at finde sin vej, at tage styringen over sit eget liv.

Spejl, skulder, blink er en bog om Sonja, en voksen dame, født og opvokset i Balling i Vestjylland, men som ung valgte at drage mod storbyen, København. Her har hun efterhånden boet en del år og lever nu af at oversætte svenske krimier. Det fornemmes dog tydeligt at Sonja savner sin familie; mor, far og storesøster hjemme i Balling. Sonja er igang med at lære at køre bil, men det er ikke så ligetil. Hun synes, det er svært at køre rundt inde i København, og noget kunne tyde på at det er en metafor for at Sonja finder sig selv i København fordi hun savner familien og livet hjemme i det trygge Jylland. Bogen er let at læse og meget fangende med de mange indskudte sætninger, hvor man springer rundt i tid og sted og Sonjas mange og til tider lidt rodede tanker. Bogen kan bestemt anbefales.

Spejl, skulder, blink af Dorthe Nors får af mig 3 ud af 5 stjerner. Bogen handler om Sonja. Sonja er sådan lidt en fighter - det siger hendes mor nemlig. Sonja bor i København og oversætter svenske krimier, derudover er hun igang med at tage kørekort på 6. måned, når man er lidt små angst som sonja er så kan det kørekort godt trække ud og være lidt svært, hvilket jo udløser nogle lidt tragikomiske situationer. Man kan ikke andet end at føle lidt med Sonja, hun er lidt tabt, hun tænker for meget over tingene og er generelt lidt konfus, men man trækker alligevel på smilebåndet på grund af hende.

Spejl, skulder, blink handler om Sonja. Hun er en dame i fyrrene, der er ved at tage kørekort. Det er der historien starter, men det er ikke det essentielle. Sonja er flyttet til København, fra Vestjylland for at være sig selv. Men kan man nu også det? Historien er egentligt Sonjas tankerækker igennem en tid, hvor hun mangler fodfæste. Den egentlige handling er svær at finde, og bogen er meget diffust skrevet.

Ensomhed gør mærkelige ting ved folk. Og Sonja er ingen undtagelse. Sonja har som ung, valgt at flytte fra Jylland til København, få sig en uddannelse og lever nu af at oversætte krimier for en svensk forfatter. Sonja savner sin familie; sin søster og sine forældre derhjemme i Jylland. Hun skriver breve til dem om stort og småt, men hun sender dem aldrig. Og langsomt har hun mistet kontakten til dem. I en moden alder beslutter Sonja sig for at lære at køre bil, men det går ikke helt så nemt som hun ønsker. Kaos hober sig op i Sonjas sind og hun har svært ved at finde vej i livet. Og så har hun øresten – en spøjs og mærkelig sygdom, der giver svimmelhed og kvalme. Og selvfølgelig dukker op de særeste tidspunkter. I tilbageblik følger vi Sonjas liv fra barndommen og forfatteren forstår at fange læseren. Det er en fin historie om hvor svært det kan være at finde sig selv og at finde vej i livet og at lære at styre sig igennem de mennesker man omgiver sig med. Jeg kan sagtens følge mange af de tanker der farer rundt i Sonjas hoved og forstår også hvor svært det kan være at sige fra og til overfor venner og bekendte. Og så har jeg prøvet at have en øresten der passerede øret. I min modne alder har jeg også prøvet at stå overfor korsveje, hvor man helt forvildet skal beslutte højre eller venstre, ligeud eller bakke. En fin bog, jeg er glad for at have læst.

"Det er svært at finde tøj, der passer til den individuelle krop, og det er svært at få sproget til at passe til de mennesker, man elsker". Sådan lyder et af de mange, fine ordsprog, som Sonja, hovedpersonen i denne bog, fortæller os. Sonja er fra en lille by i Vestjylland, men bor nu i København, hvor hun lever af at oversætte svenske krimier. I bogen følger vi hendes gang til køreundervisning på Folkes køreskole, og undervejs er der tilbageblik på hendes barndom og ungdom. "Man kan ikke lave diagonale bevægelser med gearstangen og man kan ikke komme fra andet til tredje gear ved at skyde genvej". Det gælder heller ikke livet, og slet ikke Sonjas. Hun forsøger at undgå enhver konflikt på sin vej og man har fornemmelsen af, at hun aldrig rigtig åbner sig op. I takt med, at Sonja bliver bedre og bedre til at køre bil og får styr på bilens gearstang, får hun også mere styr på sit private liv og bliver mere og mere modig. Sonja navigerer rundt i en hverdag med tusinde tanker om nutid og fortid. Det er svært, at være Sonja, og det er svært at køre bil - specielt i København. I bogen møder vi, udover Sonja selv, også de få mennesker, der en del af Sonjas hverdag. Vi får et indblik i hendes tanker om sig selv og andre, men vi skal et stykke ind i bogen før vi for alvor kommer under huden på hende. Når vi gør dette, synes jeg desværre hurtigt bogen er slut. Det er dog en fin, letlæselig roman der giver stof til eftertanke, og jeg giver bogen 3 stjerner.

Hvad sker der i hovedet på kvinder? Det er der nok mange, der gerne vil vide. Inde i hovedet på Sonje sker der i hvert tilfælde en hel del. Sonja er indebrændt. Hun gemmer dæmonerne inde i sig selv, i sin store rige indre verden, hvor hun har en mening om rigtig mange ting. Sonjas massør har også en mening om hvad Sonja skal gøre, og hendes kørelærer kører om hjørner med hende. Men Sonja selv er en fighter, og skal nok klare sig, siger hendes mor. Jo længere man kommer ind i fortællingen om Sonja, jo mere vil man bare ønske at det overtryk der er i hendes hoved kommer ud, så hun kan finde balancen og stå på sine egen ben. En velskrevet bog om at være rodløs midt i livet, og finde tilbage til sig selv.

Velkommen til Sonjas ubalance, både den - som pga øresten - vælter hende flere gange, men endnu mere den, hun kæmper med i sit ensomme liv. Sonja er 40 år, er fra en lille by i Jylland, men bor i København. Den indre dialog er fortælleren i bogen. Sonja er i færd med "at spille voksen", som hun kalder det. Og forsøger det meste af tiden at "undvige" andre mennesker. Bare hun havde kunnet forblive i barndommen, hvor man var fri og kunne sidde i et træ, væk fra søsteren. Det er til tider en vred dialog om at holde ud og med en bevidst viden om, at hun ikke ejer tilpasningsevne til dette voksne liv. De øvrige personer i bogen, massøren, de to fra køreskolen, og søsteren, som burde være statister i hendes liv, svinger alligevel ofte dirigentstokken. Man synes man kender den slags. Sonjas store udfordring er at lære at skifte gear, og hun er pinlig bevidst om, at det kan hun ikke lære. En beslutning fra Sonjas side ændrer dette. Bravo Sonja! Gearskiftet er synonymt med slutningen af bogen. Jeg synes, forfatteren har skrevet en ganske dejlig historie om et almindeligt, ensomt menneske, som kommer videre i sit liv på en pudsig og overraskende måde. En klog lille fortælling om, at man ikke selv behøver at male hele livet gråt, men sagtens kan brede de hvide vinger ud og flyve op mod den skinnende sol. Det skal nok gå altsammen - det skal nok gå altsammen.

"Så gør dog noget...." Man er ikke mange sider inde i bogen, før man får lyst til at ruske bogens hovedperson og tvinge hende til handling. Fra bogens første side, fyldes man af en følelse af afmagt, fladhed og ensomhed, mens hovedpersonens tanker beskriver en hverdag præget af konfliktskyhed og angst for at sige fra. Et liv der bedst kan beskrives som "gråt i gråt". Intet fungerer tilfredsstillende, hverken i forhold til familie venner, arbejde - eller i forhold til at få taget det kørekort, som en god del af handlingen udspiller sig om. Måske kunne det fungere, men manglende handling, og en form for stille accept af tingenes tilstand sætter en forhindring op, og alle de indestængte følelser sætter sig i anspændthed, svimmelhed og fysiske smerter. Bogens hovedperson, Sonja, er en jysk kvinde i 40’erne, som er bosiddende i København. Hun oversætter en populær svensk krimiserie. Serien giver hende kvalme, København virker for stor og der er alt for mange mennesker. Hun forsøger at tage kørekort og får en dominerende kørerlærer, der bogstaveligt talt overtager kørsel og samtalen i bilen. Mange af bogens nutidige hændelser flettets sammen med tilbageblik på Sonjas barndom i den lille jyske landsby og efterhånden åbenbares, på fornemmeste vis, en forståelse for personen bag Sonja. En person, der har levet på kanten af det sociale fællesskab, måske fordi hun på mange måder, har haft det bedst i sit eget selskab - eller måske fordi hverken udviklingen af de kommunikative eller de sociale færdigheder, har haft de bedste betingelser for at modnes. Handlingen er bygget op om en voksende selv - indsigt hos Sonja. Erkendelsen af at der mangler handling i hendes liv, kommer som den første forløsning midt i bogen "Det, jeg mangler, er en handling, tænker Sonja. Jeg mangler noget, der rækker ud over det horisontale. Noget opdrift, en katastrofe.” Erkendelsen af ensomheden og hendes lidt ”krøllede” forsøg på, at ændre denne tilstand, samt hendes mangel på redskaber hertil, er gribende og gør bogen svær at slippe. Bogen er forholdsvis let at læse. Den er opdelt i tilpas lange kapitler, og selv om hovedpersonens liv er handlingslammet, er sproget i bogen det bestemt ikke. Hele bogen igennem kan man nyde forfatterens leg med sprogets nuancer. En på alle måder velskreven bog, hvor man efterlades med mange tanker og overvejelser.