I 1868 er høsten slået fejl i Østerbotten og derfor drager østerbottningerne sydpå, til bl.a. Tavastland der endnu ikke er ramt af hungersnøden – blandt dem den foretagsomme Kalle Pihl og den knap så initiativrige Kalle Lehtimaa.

I Tavastland tilbydes Kalle Pihl af den rige godsejer på Herrø, kaptajn Thoreld, et lille sted med vækstmuligheder for en driftig mand – på betingelse af, at Kalle gifter sig med kaptajnens frille, den kønne mejerske Anna Mellilä. Det har han ikke noget imod, men der er den lille hage, at Kalle allerede er gift og har børn hjemme i Østerbotten. Det er Kalle Lehtimaa imidlertid ikke ikke – og under et gilde drikker Kalle Pihl ham fuld og køber hans "præstebevis" - det eneste legitimationspapir, man havde i Finland på den tid. Dermed kan Kalle Pihl fremstille sig for kaptajnen som ugift og få både gård og en smuk kone.

Samme år ødelægger en frostnat i juni høsten i Tavastland, og hungersnøden rammer også dér. Kalle Lehtimaa har aldrig fået sig sikret andet end løst arbejde, og med sulten og nøden kommer også den tanke på ham, at Kalle Pihl på uretmæssig vis har tilranet sig den gård og den pige, der rettelig skulle have været hans …

Karl August Tavaststjerna var en finsk forfatter, som blev født i 1860 på familiegodset Annila i S:t Michel i landskabet Södra Savolaks (og ikke i Bjørneborg, som bl.a. den danske Wikpedia påstår). I 1878 begyndte han at studere arkitektur i Helsinki og Paris, men han havde allerede fra sin tidlige barndom interesseret sig for poesi og skrevet digte og skuespil. Han debuterede i 1883 med "För morgonbris", en samling ungdomsdigte, og fortsatte senere med flere digtsamlinger, skuespil, romaner og noveller. Tavaststjerna havde tætte forbindelser til folkene omkring "det moderne gennembrud" over hele Skandinavien, og indførte realismen i finsk litteratur. Han døde af en lungebetændelse i 1898 i Björneborg, hvor han året før var tiltrådt en stilling som redaktør af det lokale svensksprogede dagblad, Björneborgs Tidning.