Hurtig levering
Fremragende Trustpilot
Op til 20% Rabat på nye medlemsordrer
Kurv
Stridsøksetid
Af: Klaus Ebbesen Dansk E-bog
SPAR
kr 22
Stridsøksetid
Af: Klaus Ebbesen Dansk E-bog
Stridsøksetid er navnet på perioden 2800-2400 år f.v.t. Det er en del af bondestenalderen. Tiden er i Danmark særlig kendt fra de mange, små enkeltgravshøje, som siden dengang har klynget sig på den jyske hede. Perioden indledes med, at stenalderbønderne i dele af Jylland omlægger deres erhvervsstrategi og ekspanderer ud på de sandede jorder. Her bliver de sidste rester af urskoven fældet med økse og ild. I stedet skaber disse stenalderfolk den jyske hede som fødekilde til deres flokke af okser og får. Økologisk set er heden nemlig den mest effektive udnyttelse af Jyllands sandede jorder. Derfor holder hedekulturen sig fra stridsøksetid og helt op til vor tid. Der var dengang kun ca. 20.000 mennesker i hele Danmark, så landets rige, økologiske muligheder udnyttedes langt fra fuld ud. På hver sin egn tilpassede man sig de lokale muligheder. Ved kysterne i Nordøstdanmark levede man af havjagt (specielt på sæler) og fiskeri, suppleret med lidt landbrug. I Vest- og Midtjylland var man hedebønder, mens folkene i hovedparten af landet fortsatte den blandede bondeøkonomi, som blev introduceret ca. 4000 år f.v.t. Man boede i lerklinede træhuse med stråtag. De var orienteret øst-vest med en lille drejning mod nordøst. Så udnyttes solvarmen bedre, og der er læ for vestenvinden. Husene var ca. 6-8 m lange og 5-6 m brede. De var kun beregnet til mennesker. Menneskene dengang blev kun ca. 30-40 år gamle. Mændene levede lidt længere end kvinderne sandsynligvis pga. den hyppige barseldød. De var henholdsvis ca. 172 og 156 cm høje. Stridøksetidens Danmark var således befolket af unge mennesker; noget mindre end os, og sikkert også lidt mere barske og vejrbidte. De talte en slags old-europæisk, som kunne forstås vidt omkring i Nord- og Centraleuropa. Stridsøksetiden må karakteriseres som et typisk stammesamfund. Magten lå i hænderne på de gamle mænd med en ekstrem konservatisme til følge. Samfundets regler ændredes kun i takt med, at ingen kunne huske dem. De ledende mænd markerede deres værdighed med en stridsøkse. Den var deres egen, og når de døde, fik de den med i graven. Til deres efterfølger som familieoverhoved blev lavet en ny stridsøkse. Det er derfor, der er fundet så mange stridsøkser, og at deres design ændrer sig så hurtigt. De ledende mænd benyttede også stridsøkserne som bytteobjekt, når der skulle skabes alliancer med nabostammer. I stridsøksetid var der en omfattede stridsøkseudveksling over store strækninger er Nord- og Centraleuropa. Stridsøksernes design var delvis præget af internationale stilretninger. De samme gjaldt for formen og ornamenterne på lerkarrene, som nogle af kvinderne stod for at lave. Den mest almindelige gravskik i stridsøksetid var at begrave de døde i de gamle stendysser og jættestuer. De blev brugt i hele landet, særlig flittigt i Østdanmark, hvor der er så mange af dem. I Vestjylland begravede man de døde i de nybyggede enkeltgravshøje. I Nordjylland kunne man i sen stridsøksetid bygge stenkister. De døde blev lagt udstrakt på ryggen eller i sovestilling. Alle lå orienteret øst-vest, mændene med hovedet i vest, kvinderne med hovedet i øst. Med i graven fik de døde ofte flintøkser, flintmejsler og andre flintredskaber samt evt. et lerkar. Kvinderne fik også deres ravsmykker med i graven. Vi kan derfor i dag rekonstruere en række af tidens ravsmykker. De er ret sexede og markeret tydeligt kvindernes køn. Vi kan også datere den ældste, kendte frisure til stridsøksetid. Det er en hestehale fra ca. 2600 f.v.t. Siden har hestehalen været en nem og praktisk frisure; brugt af alle kvinder indtil nu. Træ og flint var vigtige råstoffer til redskabsfremstilling. Man foretrak god flint, som i Nord- og Østdanmark blev gravet frem i flintminer. Det var mandearbejde. Alle kunne i udhulede stammebåde sejle hen til et område, hvor der var god flint; grave flinten frem og give knoldene den første grove tilhugning. Den endelig tilhugning og slibning af økser og mejsler foregik hjemme på bopladsen. Her blev også flækkeknive, kornsegle og ildsten hugget af flækkeblokke, mens de store, grove flintafslag kunne udnyttes til skiveskrabere og andre skiveredskaber. Stridsøksetiden slutter, da dolkmoden kommer til Danmark ca. 2400 f.v.t. Mændenes vigtigste våben bliver nu en flintdolk, og både mænd og kvinder begynder at gå i vævet uldtøj. Efterhånden bliver bronze også mere og mere almindeligt.
Kampagne pris Velkomst pris 48 kr
Medlemspris 50 kr
Kampagnepris og medlemspris er kun for medlemmer. Du bliver automatisk medlem når du køber til medlems- og kampagnepris. Få 7 dages gratis medlemskab (herefter automatisk 89 kr/30 dage). Læs mere om fordelene
Download straks efter køb
Bogen er desværre udsolgt fra forlaget - se andre bøger af samme genre her
Normalpris 70 kr
Download straks efter køb
Bogen er desværre udsolgt fra forlaget - se andre bøger af samme genre her
Spar 22 kr
Velkommen 20%
God 15.777 anmeldelser på
Stridsøksetid er navnet på perioden 2800-2400 år f.v.t. Det er en del af bondestenalderen. Tiden er i Danmark særlig kendt fra de mange, små enkeltgravshøje, som siden dengang har klynget sig på den jyske hede. Perioden indledes med, at stenalderbønderne i dele af Jylland omlægger deres erhvervsstrategi og ekspanderer ud på de sandede jorder. Her bliver de sidste rester af urskoven fældet med økse og ild. I stedet skaber disse stenalderfolk den jyske hede som fødekilde til deres flokke af okser og får. Økologisk set er heden nemlig den mest effektive udnyttelse af Jyllands sandede jorder. Derfor holder hedekulturen sig fra stridsøksetid og helt op til vor tid. Der var dengang kun ca. 20.000 mennesker i hele Danmark, så landets rige, økologiske muligheder udnyttedes langt fra fuld ud. På hver sin egn tilpassede man sig de lokale muligheder. Ved kysterne i Nordøstdanmark levede man af havjagt (specielt på sæler) og fiskeri, suppleret med lidt landbrug. I Vest- og Midtjylland var man hedebønder, mens folkene i hovedparten af landet fortsatte den blandede bondeøkonomi, som blev introduceret ca. 4000 år f.v.t. Man boede i lerklinede træhuse med stråtag. De var orienteret øst-vest med en lille drejning mod nordøst. Så udnyttes solvarmen bedre, og der er læ for vestenvinden. Husene var ca. 6-8 m lange og 5-6 m brede. De var kun beregnet til mennesker. Menneskene dengang blev kun ca. 30-40 år gamle. Mændene levede lidt længere end kvinderne sandsynligvis pga. den hyppige barseldød. De var henholdsvis ca. 172 og 156 cm høje. Stridøksetidens Danmark var således befolket af unge mennesker; noget mindre end os, og sikkert også lidt mere barske og vejrbidte. De talte en slags old-europæisk, som kunne forstås vidt omkring i Nord- og Centraleuropa. Stridsøksetiden må karakteriseres som et typisk stammesamfund. Magten lå i hænderne på de gamle mænd med en ekstrem konservatisme til følge. Samfundets regler ændredes kun i takt med, at ingen kunne huske dem. De ledende mænd markerede deres værdighed med en stridsøkse. Den var deres egen, og når de døde, fik de den med i graven. Til deres efterfølger som familieoverhoved blev lavet en ny stridsøkse. Det er derfor, der er fundet så mange stridsøkser, og at deres design ændrer sig så hurtigt. De ledende mænd benyttede også stridsøkserne som bytteobjekt, når der skulle skabes alliancer med nabostammer. I stridsøksetid var der en omfattede stridsøkseudveksling over store strækninger er Nord- og Centraleuropa. Stridsøksernes design var delvis præget af internationale stilretninger. De samme gjaldt for formen og ornamenterne på lerkarrene, som nogle af kvinderne stod for at lave. Den mest almindelige gravskik i stridsøksetid var at begrave de døde i de gamle stendysser og jættestuer. De blev brugt i hele landet, særlig flittigt i Østdanmark, hvor der er så mange af dem. I Vestjylland begravede man de døde i de nybyggede enkeltgravshøje. I Nordjylland kunne man i sen stridsøksetid bygge stenkister. De døde blev lagt udstrakt på ryggen eller i sovestilling. Alle lå orienteret øst-vest, mændene med hovedet i vest, kvinderne med hovedet i øst. Med i graven fik de døde ofte flintøkser, flintmejsler og andre flintredskaber samt evt. et lerkar. Kvinderne fik også deres ravsmykker med i graven. Vi kan derfor i dag rekonstruere en række af tidens ravsmykker. De er ret sexede og markeret tydeligt kvindernes køn. Vi kan også datere den ældste, kendte frisure til stridsøksetid. Det er en hestehale fra ca. 2600 f.v.t. Siden har hestehalen været en nem og praktisk frisure; brugt af alle kvinder indtil nu. Træ og flint var vigtige råstoffer til redskabsfremstilling. Man foretrak god flint, som i Nord- og Østdanmark blev gravet frem i flintminer. Det var mandearbejde. Alle kunne i udhulede stammebåde sejle hen til et område, hvor der var god flint; grave flinten frem og give knoldene den første grove tilhugning. Den endelig tilhugning og slibning af økser og mejsler foregik hjemme på bopladsen. Her blev også flækkeknive, kornsegle og ildsten hugget af flækkeblokke, mens de store, grove flintafslag kunne udnyttes til skiveskrabere og andre skiveredskaber. Stridsøksetiden slutter, da dolkmoden kommer til Danmark ca. 2400 f.v.t. Mændenes vigtigste våben bliver nu en flintdolk, og både mænd og kvinder begynder at gå i vævet uldtøj. Efterhånden bliver bronze også mere og mere almindeligt.
Produktdetaljer
Sprog: Dansk
Sider: 0
ISBN-13: 9788799943760
Format: ePub
ISBN-10: 879994376X
Udg. Dato: 10 okt 2018
Oplagsdato: 10 okt 2018
Forfatter(e): Klaus Ebbesen
Forfatter(e) Klaus Ebbesen


Kategori Arkæologi efter periode og region


Sprog Dansk


Sider 0

MEDLEMSFORDELE
GRATIS FRAGT
SPAR OP TIL 90%
Andre har også købt
BOG (INDBUNDET)
Kampagne pris kr 199

kr 320
Normalpris
kr 211
Medlemspris
SPAR
kr 121
BOG (INDBUNDET)
Kampagne pris kr 262

kr 349
Normalpris
kr 271
Medlemspris
SPAR
kr 87
BOG (INDBUNDET)
Kampagne pris kr 380

kr 499
Normalpris
kr 392
Medlemspris
SPAR
kr 119
BOG (INDBUNDET)
Kampagne pris kr 919

kr 1.499
Normalpris
kr 977
Medlemspris
SPAR
kr 580
BOG (INDBUNDET)
Kampagne pris kr 148

kr 199
Normalpris
kr 153
Medlemspris
SPAR
kr 51
BOG (INDBUNDET)
Kampagne pris kr 182

kr 250
Normalpris
kr 189
Medlemspris
SPAR
kr 68
BOG (INDBUNDET)
Kampagne pris kr 29

kr 134
Normalpris
kr 40
Medlemspris
SPAR
kr 105
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 188

kr 269
Normalpris
kr 196
Medlemspris
SPAR
kr 81
BOG (INDBUNDET)
Kampagne pris kr 119

kr 120
Normalpris
kr 119
Medlemspris
SPAR
kr 1
BOG (INDBUNDET)
Kampagne pris kr 191

kr 300
Normalpris
kr 202
Medlemspris
SPAR
kr 109
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 27

kr 227
Normalpris
kr 47
Medlemspris
SPAR
kr 200
BOG (INDBUNDET)
Kampagne pris kr 199

kr 300
Normalpris
kr 209
Medlemspris
SPAR
kr 101
BOG (INDBUNDET)
Kampagne pris kr 203

kr 300
Normalpris
kr 213
Medlemspris
SPAR
kr 97
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 186

kr 249
Normalpris
kr 192
Medlemspris
SPAR
kr 63
BOG (HARDBACK)
Kampagne pris kr 223

kr 299
Normalpris
kr 231
Medlemspris
SPAR
kr 76
BOG (INDBUNDET)
Kampagne pris kr 211

kr 299
Normalpris
kr 220
Medlemspris
SPAR
kr 88
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 189

kr 299
Normalpris
kr 200
Medlemspris
SPAR
kr 110
BOG (PAPERBACK)
Kampagne pris kr 165

kr 197
Normalpris
kr 168
Medlemspris
SPAR
kr 32
BOG (HÆFTET)
Kampagne pris kr 164

kr 199
Normalpris
kr 168
Medlemspris
SPAR
kr 35
BOG (PAPERBACK)
Kampagne pris kr 114

kr 127
Normalpris
kr 115
Medlemspris
SPAR
kr 13