Medlemskabspriser

Bogen starter ud med en kort fortælling om den oprindelige historie, hvilket er en fordel for sådan en som mig, der med skam må berette, ikke at have læst de oprindelige skuespil af William Shakespeare. I den oprindelige historie møder vi kongen af Sicilien, Leontes, og dronningen, Hermione. Derudover Leontes’ ven Polixenes. Hermione er gravid, men Leontes er fuld af overbevisning om at barnet ikke er hans, men tværtimod hans ven, Polixenes. Da barnet kommer til verden, sender Leontes det bort og efterlader Hermione til vanære. I “Tidens kløft” udfyldes kongens rolle af Leo som er finansmand. Dronningen er en berømt fransk sangerinde, MiMi. Leontes’ ven Polixenes er Xeno, en speciel mand, der designer computerspil. Historien er den samme; Leo og MiMi er gift og de har sammen sønnen Milo. Hun venter parrets andet barn, men Leo er fyldt af jalousi og overbevisning om at barnet ikke er hans, men Xenos. Intet tyder dog på at han har ret, men da barnet kommer til verden, sender han hende alligevel på tværs af atlanten ud af deres liv, for at hun kan ende ved ham, han mener, er hendes far. Det ødelægger MiMi og hun holder op med at synge. Der vil altid være for og imod det at genfortælle/nyfortolke en klassiker. Jeg har, som nævnt, ikke læst det oprindelige skuespil, og mangler derfor noget sammenligningsgrund, men for mig fungerede det udmærket. Jeg synes, der er blevet fortalt med stor respekt for det oprindelige værk, og historien matcher meget godt, det oprindelige udsnit, vi får lov at læse. Sproget er levende og fortællingen flyder bare afsted. Forfatteren fortæller forrygende og som læser bliver det aldrig kedeligt eller langtrukkent. Der er mange aspekter i romanen som man kan fordybe sig i at tænke over, og mange temaer at tage fat på, bl.a. det overskyggende om tilgivelse.