Medlemskabspriser

Toyotanotaterne er forfatterens anden romanudgivelse, han debuterede med Ud i det hvide, som jeg også var meget begejstret for. Ewan bor alene i sin lejlighed, efter han har mistet sin familie. Ewans hustru Anita har været død i flere måneder, og hun tog Karen (datteren) med sig. Anders (sønnen) var allerede død. Ewan blev tvunget på orlov efter han opførte et "røvshow" på arbejdet, og nu bruger han tiden på at holde øje med tiden, så han kan leve efter den. F.eks. drikker han fire kopper kaffe om dagen, kl. 8 - 10 -15 -20.30, bader kl. 10 og skal sove kl. 23. Netop fordi Ewan har sådan et stramt dagsprogram, er det ved første øjekast meget forstyrrende, da en grøn Toyota parkerer foran Ewans vinduer. Den kvindelige fører er hysterisk og destruktiv, men Ewan bliver alligevel glad for afbrydelsen, og da bilen kommer igen dagen efter på samme tidspunkt, og der også ankommer en mand til bilen, ja så er Ewan klar til at indføje en ny rutine i hverdagen. Derfor køber han en notesbog, hvori han nedskriver Toyotanotaterne - og alt det andet. Og der er meget andet, for sagen er, at Ewans ekskone ikke er død, hun har forladt ham og taget datteren med. Det vil Ewan ikke så gerne tænke på, for så kommer alle tankerne om hans døde søn også, men jo mere Ewan prøver at lade være at tænke på dem, jo mere fylder de - og hvor meget kan Ewan holde til? Romanen er skrevet i et fuldkommen sublimt sprog, det er sprællevende, det flyder, og så giver det bare et knivskarpt billede af en mands totale nedsmeltning. Billedsproget og dybden er fænomenalt, og faktisk vendte siderne stort set sig selv. For det her er en roman om en mand, der gennem længere tid har mistet grebet om sig selv og livet. Problemet er bare, at Ewan ikke rigtig har set andre fejl end andres, og de er mange. Men på en eller anden måde giver notesbogen pludselig anledning til at Ewan får en mulighed for at se ind i sig selv - og det er på ingen måde kønt. Jeg er vild med romaner, der indeholder skarpe psykologiske portrætter af levende mennesker, og det skal jeg da love for, at denne gør. Den fejede fuldkommen benene væk under mig, jeg var nødt til at læse mere og mere... Den indfangede og fastholdt mig, jeg blev Ewan - og de øvrige figurer. Det her er noget af det stærkeste, jeg nogensinde har læst, den er grusom i sin hudløshed, og fantastisk i sin formidling - Læs den!