Medlemskabspriser

Klart en af de bedste biografier jeg har læst til dato! Den kører en både op og ned i følelsesregisteret og man kommer utrolig tæt på denne fantastiske mand. Jeg kan kun anbefale denne bog til folk som har en smule interesse for krig, men jeg er sikker på at man stadig ville kunne blive slugt af denne bog uden krigsinteresse. Læs den, det er et hit!

I 2014 kom filmatiseringen af denne biografi, som i ikke mindre end tre år lå på bestseller-listerne i USA. Jeg har ikke set filmen, som har fået lidt blandede anmeldelser, men bogen kan jeg til gengæld varmt anbefale. Louis Zamperini voksede op i Torrance, Californien som søn af italienske immigranter. Helt fra lille havde han svært ved at holde sig i ro, og han var lidt af en ballademager. Heldigvis opdagede storebroren Peter hans talent for at løbe, og Louis livsbane var lagt. I 1936 deltog han som 19-årig ved OL i Berlin, og drømmen var at vinde guld ved det kommende OL i Tokyo i 1940. Desværre kom 2. verdenskrig i vejen, og i stedet blev han bombeoperatør i flyvevåbenet. Men under et eftersøgningstogt i 1943 styrtede hans fly ned over Stillehavet. Kun tre overlevede: Louis, piloten Phil og agterskytten Mac, og i 47 dage drev deres redningsflåde 3.200 km sydvestover, indtil de nåede en af Marshalløerne, hvor de blev fanget af japanerne og sendt i fangelejr. Beretningen om Louis Zemperinis liv er på en gang ukuelig optimistisk, og samtidig er det noget af det mest voldsomme, jeg har læst. Pinslerne, som de tre soldater gennemgår for at overleve halvanden måned på havet nærmest uden mad og drikke med en stegende sol over dem og glubske hajer under sig, er slet ikke til at begribe. Næsten værre bliver det, da de kommer i fangelejr. Heller ikke her får de nok at spise, og samtidig er vold og tortur en daglig forseelse. Eftersom japanerne anså det for æreløst at lade sig fange levende, var deres behandling af krigsfanger grusom. Mere end 37% af de amerikanske soldater i japansk fangelejr døde under 2. anden verdenskrig, mens tallene for amerikanere i nazistiske og italienske lejre kun var 1%. De grufulde forhold forfulgte også de overlevende krigsfanger efter krigen. Ikke alene var der de fysiske eftervirkninger af opholdene, som kunne være alt fra luftvejslidelser efter infektioner over forkrøblede knogler der var groet skævt sammen efter tæsk til blindhed som følge af underernæring. Men også psykisk havde krigsfangerne ar. Mange led af posttraumatisk stress som bl.a. udmøntede sig i flashbacks og mareridt, og også depression og angstforstyrrelser var almindelige blandt de overlevende. Heller ikke Louis Zamperini slap uskadt fra krigen, og måske meget sigende er det netop i årene efter krigen, at Louis er tæt på at knække. Laura Hillenbrand har som baggrund for bogen haft ikke mindre end 75 samtaler med Louis Zamperini selv. Derudover har hun brugt dagbøger, breve og arkivmaterialer, og resultatet er en omfattende biografi, som også følger skæbnerne omkring Louis, både i lejrene og hjemme i USA, samtidig med at begivenhederne sættes i et historisk perspektiv. Det er imponerende gjort, og selvom de mange detaljer måske vil irritere nogle læsere, er jeg imponeret over, hvor letlæselig og forståelig Hillenbrand fortæller. ”Ukuelig” er en ualmindelig spændende og medrivende erindringsbog fra stillehavskrigen, som hylder menneskets mod og udholdenhed under umenneskelige vilkår. Min eneste anke er, at oversættelsen til tider virker sprogligt knudret, men det kan ikke ødelægge det overordnede indtryk af en vellykket biografi om et enestående menneske med en ufattelig vilje.