I 1956 stod Urban Hansen over for et stort valg: minister eller borgmester? Men hvordan kunne Urban, der hverken var en stor ideolog eller politisk håndværker, nå så langt?

Det fortæller historiker Iben Bjørnsson i denne biografi – den første om Københavns ikoniske overborgmester 1962-1976.

Bogen giver et indblik i en ung socialdemokrat, der om noget var partiets mand; en god parti­soldat, der altid fulgte partilinjen og stod last og brast med partiets topfolk. Netop den­ne loyalitet sammen med et evigt voksende netværk gjorde, at Urban gang på gang steg i graderne i partiets interne hierarki. Og derfor kunne han i 1956 besætte posten som Københavns nye socialborgmester – velvidende, at næste post ville være som overborgmester.

Urban Hansen blev landskendt for sin arbejdsiver, sin bramfrihed og sit engagement i social­po­litik. Han arbejdede bl.a. for tuberkuloseramtes behandling og genindtræden på arbejds­markedet efter endt sygdom. Hans store indsats på området resulterede i den reva­lideringsordning, vi kender i dag. 

Men han havde også et stærkt temperament, som han lod falde over dem, der ikke gjorde en stor nok indsats – for partiet, selvfølgelig. Og han blev berygtet som Danmarks førende kommunistjæger. Gennem sin ansættelse i Arbejdernes Informa­tions­central (AIC) registrerede han kommunister på de danske arbejds­pladser og forsøgte at sætte en kæp i hjulet for DKP’s arbejde. 

Iben Bjørnsson giver et nuanceret portræt af den utrættelige politiker fra de første spæde skridt i DSU Næstved over partiarbejdet på Amager til den første borgmesterpost. Det er der­med også en historie om velfærdsstatens første årtier og om et socialdemokrati, der langsomt ændrer sig fra et socialistisk arbejderparti til et folke- og midterparti.

Iben Bjørnsson er ph.d. i historie og museumsinspektør ved Koldkrigsmuseum Stevns­fort.