"Vandene synger" er ikke kun en beskrivelse af en rejse i Surinam og Guyana 1987-88, men et forsøg på at forstå landene ud fra deres historie og kultur.
Uddrag af bogen:
Nå, så vi sad og ventede på Dwayne fra Dadenawa ranch, sagde Allan. Ja, det var i øvrig hans svoger. Han havde en myresluger, der hed Anita. Fin fyr. Skulle han være i byen i dag? Det havde han da ikke hørt noget om.
Men hvad i alverden lavede vi i øvrig her i Lethem. - Guds røvhul, som han kaldte det.
Vi fortalte, hvordan vi måtte opgive at flyve fra Paramaribo til Georgetown i Guyana, fordi Air Guyanas fly enten blev helt væk eller omdirigeret til andre destinationer. Derfor var vi kommet kravlende ind ad bagdøren. Vi havde taget med bus ned gennem hele Venezuela og et hjørne af Brasilien og over Takutu-floden ind i Guyana. Nu regnede vi med at flyve op til Georgetown herfra. Der skulle være to ugentlige forbindelser fra Lethem.
Det lo Allan meget af. Det var godt nok det morsomste, han havde hørt længe. Alle smuglerne - hucksters - i Georgetown tager ned til Lethem og over grænsen til Brasilien og køber ind. Dels almindelige varer, der er knaphed på, dels narkotika. Den anden vej smugler man guld og diamanter ud fra Guyana. Det betyder, at alle fly er overbooked måneder i forvejen. Og selv om man har reserveret plads, bliver man sat af, hvis en huckster kan betale piloten ekstra for at få ens plads. De betaler tusinder af dollars i bestikkelse for at springe over i køen. Skulle der endelig være nogle ledige pladser mellem smuglerne, sætter politiker­ne sig på dem og fordeler dem til deres venner og forbindelser.
Vi kunne såmænd godt komme til Georgetown, fordi vi nu tilfældigvis havde mødt ham. Han havde de rigtige forbindelser, så han kunne få sat nogle andre godtroende fjog med pladsreservering af til fordel for os. Men han kunne ikke garantere os, vi kunne komme ud af Georgetown igen. Det ville endda ikke gøre så meget, hvis det ikke var fordi vi havde en 60 dages billet hjem. Hvis vi ikke nåede det rigtige fly fra Trinidad til London, måtte vi købe ny billet hele vejen hjem.
- I må hellere tage tilbage samme vej, I er kommet, sagde Allan. - Det er også sikrere.
Guyana Airway har leaset sit jetfly af en privat millionærfamilie i Georgia. Det er af en type, der er forbudt i USA, fordi de har en beklagelig tendens til at falde fra hinanden oppe i luften. Air Guyanas faste pilot er cubaner. Allan havde fløjet med ham engang, og da var piloten så døddrukken, at han ikke kunne stå på benene, men måtte hjælpes ud af cockpittet. I skyndingen havde de glemt at få copilot med. De to stewardesser var ved at falde om af træthed. De og maskinen havde været i gang uafbrudt i atten timer.
Piloten landede flyet som en sæk kartofler der falder ned fra et tårn. Små børn fløj gennem luften i kabinen. Det var et under, at ingen var blevet alvorligt kvæstet.