Naturvidenskaben er den vestlige verdens velsignelse, den triumf som har gjort alle dens andre bedrifter mulige. Ved sin fremkomst for mere end fire århundreder siden var moderne videnskab en reaktion på den fantasifulde spekulation og overtro, som dominerede tanke og holdning i de foregående epoker. Videnskaben imødegik disse ved at opstille observation, systematisk metodologi, testbarhed og forudsigelighed som fundamentale principper i jagten efter viden. Videnskaben har i løbet af disse århundreder erkendelsesmæssigt og pragmatisk været en overvældende succes. Den har lært os, at Jorden er rund og kredser omkring solen, den har lært os om, hvorledes evolutionen har frembragt mangfoldigheden af levende organismer på denne klode. Den har bragt os til månen, udryddet talrige sygdomme, forøget levetiden og stedse tappet dybere ind i disse svimlende sandheder rundt omkring os. 

• Hvad er de videnskabelige metoder?
• Hvem var egentlig Danmarkshistoriens mest betydningsfulde skikkelser?
• Hvilken relevans har religionerne hos videnskaben i dag?
• Hvilke forskelle er der på bevisførelse og videnskabelig evidens?
• Har videnskaben givet menneskeheden magten til at frigøre stjernernes kræfter?
• Vil et videnskabeligt styret samfund føre til et ægte oplyst demokrati?
• Hvorfor forbindes naturligt med godt, mens syntetisk og genmodifikation ikke gør det?
• Hvorledes vil den bioteknologiske revolution forandre mennesket?
  

Den udvikling, som vi kan forvente at komme til at opleve de næste århundreder, vil trodse alle nutidens forventninger. Naturvidenskaben er derfor det naturlige udgangspunkt for et moderne, sammenhængende livssyn. Videnskaben kan og skulle gennemsyre ethvert aspekt af samfundet – den skulle blive indlejret i social kultur – flettet ind i, hvordan samfundet tænker og fungerer. Kun da vil begrebet dannelse blive meningsfuldt.

Ian von Hegner har studeret ved både Københavns og Aarhus universitet, hvor han blev uddannet i henholdsvis biofysik og filosofi.