Medlemskabspriser

"Da jeg var lille, sagde min far altid til mig: Will, man kan vælge at vælge sine venner, og man kan vælge at pille næse, men man kan ikke vælge at pille sin vens næse." Sådan starter bogen Will Grayson, will grayson af John Green og David Levithan. Det var også den start der fik mig til at komme til at grine lidt midt i toget på vej til skole. Det var bogens start, og på samme tid fortalte den alt om hvad man kunne forvente af den, hvilket også gjorde at jeg fik lyst til at læse videre. Den handler om to drenge ved navn Will Grayson, som på ret tragisk og komisk vis kommer til at møde hinanden. Den handler dog endnu mere om den homoseksuelle Tiny Cooper, som er en virkelig fabulous karakter. Selvom bogen bliver skrevet skiftetvis fra begge Will Grayson'ers perspektiv synes jeg, som læser, at det mest er Tiny der stikker ud som hovedkarakter. Det føles som om det hele udspilles rundt om ham, på både godt og ondt. Bogen er skrevet med to Jeg-fortællere, en for hver Will Grayson. I starten, da jeg gik ind i den, havde jeg lidt min tvivl om hvorvidt det ville være tydeligt eller ej, hvem der tænkte hvad, men det viste sig hurtigt, at de også skrev begge personers perspektiv på en helt forskellig måde, som faktisk også afspejlede karakterens personlighed en del. Den første Will Grayson man som læser møder er en meget indelukket og ordentlig person. Han prøver at følge to regler som han har sat for sig selv, for at undgå for mange problemer med andre folk. Nr. 1: Vær relativt ligeglad og nr. 2: Hold kæft. Han er dog relativt social og optimistisk omkring livet. Selvom han vidst ikke ville indrømme det selv. Den anden will grayson lever meget på nettet af forskellige årsager. Han er deprimeret og man får hurtigt en følelse af at han ikke rigtig gider noget mere, men alligevel har han et lyspunkt. Når man læser ham tænke bliver tingene skrevet med små bogstaver og i lidt chat-agtig forstand. Personligt irriterede de små bogstaver, selv i navne og efter punktum, mig grænseløst, og jeg troede hudærligt, at jeg ville ende med at droppe den. Dog endte jeg med ikke rigtig at lægge mærke til det efter noget tid. Tiny Cooper er homoseksuel. Han synger, danser, spiller sport, står for klubber og sætter en musical op. Han er en karakter som man ender med rigtigt at kunne lide, også selvom man måske synes han kan være irriterende til tider. De fleste karakterer er meget nemme at komme til at kunne lide, og jeg følte lidt at jeg havde en bog fyldt med venner, som jeg læste mig igennem. Derudover var den også super sjov, havde lidt romance hist og her, havde sangtekster som jeg selv fandt på musik til, siden de var så sjove jeg ikke kunne lade være med at synge-læse. Jeg har heller aldrig læst noget der minder om denne. Det var et over-all frisk pust. Jeg blev helt trist efter jeg var færdig, eftersom jeg følte jeg lige havde fået en hel masse nye venner, som jeg bare lige pludselig blev nødt til at sige "Farvel" til. Det er ikke en episk kærlighedsroman, og det er ikke en revolutionerende historie, men det er en bog som man ville kunne læse igen og igen. Det er en bog som føles ægte. Jeg måtte konstant fortælle mig selv at personerne ikke var virkelige, men altså karakterer i en bog.

jeg syntes Will grayson Will grayson, er en meget interesant bog da, det bla. Handler om kærlighed mellem to drenge, og det ser man ikke så tit. Men den handler også om venskab, om livets op og ned ture. Bogen er godt skrevet med et meget nutidigt sprog. Men den er også lidt forvirrende da man følger begge Will grayson'erne, hvilket medfører at man i starten af bogen følger to forskellige personer uden at vide det!!! Men alt i alt er det en god bog, jeg ville anbefale den til unge fra 14 år og op efter.

Indrømmet... Jeg har aldrig tidligere læst noget af de 2 forfattere. Jeg har deres bøger i reolen, men de er bare langt nede på listen. Af en eller anden årsag tiltalte bagside teksten mig enormt meget og jeg havde faktisk høje forventninger. Og de blev indfriet til fulde. Jeg har været hele følelsesregistet igennem i denne bog, men mest af alt har jeg grinet. Jeg ved ikke om andre vil finde den lige så sjov, min humor er lidt skæv, men læs den!!!! For pokker, læs den.... Jeg har normalt nemmere ved at tro på historier som Harry Potter, Twilight osv end på ganske almindelig skønlitteratur. Men den her... den troede jeg på. De følelser og tanker, der igennem hele bogen fik mig til at grine, græde, blive vred osv er simpelthen ligesom at blive sparket tilbage til egne sindsyge, forfærdelige, fantastiske, forvirrede teenageår og man kan identificere sig med begge hovedpersoner. Og de 2 forfattere supplerer hinanden helt fantastisk. Glæder mig til at læse deres andre bøger.... De samler ikke støv meget længere.

Det er en rigtig sød historie. Historien handler bl.a. om: venskaber, skolen, seksualitet, kærlighed, forelskelse, depression, musical og følelser. Bogen er skrevet med ”ungdomssprog”, dog synes jeg godt historien kan være lidt forvirrende nogle gange. Ellers en sød historie – og dejlig slutning.