Finn Jeppesen debuterede i 2003 med digtsamlingen Evigt – Digte hurtigt efterfulgt af digtsamlingen Nyt lys (2004). I 2007 udkom den da 46 årige forfatter med Haiku digtsamlingen Solsortens bad. I 2009 kom børnebogen Historien om de to skovmus Oswald og Henry, men Finn Jeppesen søger hele tiden nye spændende emner og i 2012 udkom han med den socialrealistiske roman Geddesvinget. Når Finn Jeppesen ikke arbejder med et bog projekt, har han bl.a. haft artikler i Information og Fyens Stiftstidende. I efteråret 2016 udkom Finn Jeppesen med digtsamlingen Det frigjorte menneske den første i en triade. Blækket var såmænd knapt nok tørt, før den fynske digter gik i kast med efterfølgeren - den netop aktuelle digtsamling - Det bevidstløse menneske.  

Beskrivelse. Hovedtemaet i digtsamlingen er nutidsmennesket, og dets konstante ”rastløse” tilstand i fraværet af noget eller nogen, deraf savnet og længslen, kærligheden – den åbenbare gengældte og afsondrede hemmelige - som det, uanset karakter, må leve med i en mere eller mindre kronisk tilstand af sjældent at være i stand til at være til stede, hvor det rent faktisk er, men håbløst ubevidst må fortsætte eksistensen som Det bevidstløse menneske. Digtsamlingen beskriver ligeledes den ”unge angst” og den første famlende forelskelse …  

Form. Digtsamlingen er inddelt i seks dele, hver del repræsenterer en særegen form, heriblandt Haiku digte, som forholder sig tro mod traditionen, og følgelig de klassiske regler for opbygning af Haiku.   

Miljøer. En del af digtene er centreret om cafémiljøet, men også det ensomt støvede forblæste golde og øde, tomme P-pladser ensomme hoteller og tankens rum, danner rammen omkring disse digte, men flere ”stikker” yderligere ud, og bevæger sig i randen af en religiøs filosofisk aura.  

Målgruppe. Det bevidstløse menneske henvender sig ikke til en bestemt målgruppe, men den modne læser, vil måske få mest ud af digtene.