Der er en intens, medrivende og til tider grotesk understrøm af humor i 'Drukligaen: Brudstykker af et levet liv'. Forfatteren skildrer vidt forskellige mennesketyper i et tidsbillede af 1980erne og -90ernes København. Lige fra bistandsklienten Benny, der dårlig har til den næste porter i sit 'overlevelses' fællesskab med tre andre drukkammerater men uventet finder en løsning på sit alkoholikerliv. Til Cornelis Vreeswijk, der forsumper i sit skattely på Christianshavn og ofte må nøjes med få, små og dårligt betalte engagementer. I Sverige venter en stormende velkomstmodtagelse af en begejstret fanskare, der får glæden ud i den melodiøse stemme. Hans deroute og tiltrængte succes er kernepunktet i 'Troubadouren'. Junkien Lene er med i 'Junkiens flugt'. Hun skal runde overlæge Olsen på Bernstorffgades afvænningsklinik. Planen er at hive så mange metadoner ud af ham som muligt, så hun har til det næste fix. Olsen er ikke til at spøge med. Han har sin egen 'nedtrapningsplan'. Indimellem er der Valdemar, som 'I Valdemars måned' får læseren til at holde af den tidligere direktør, der trods et stort, dagligt alkoholforbrug har humoren i behold. Han har accepteret, at de gyldne dage er overstået og prøver på bedste og tit vellykkede måde at nyde de sidste år. Men det er ikke uden en vis charme og lidt mere kynisk måde, at Valdemars tilværelse former sig efter hans planer. Som 'rytmiske 'åndehuller' er der korte men givende beskrivelser af taxachaufføren Martin og den halv-kriminelle Jimmi. Deres liv er forskellige, men de har kendskab til det samme undergrundsmiljø, som de møder dagligt fra hver sin vinkel.