I En jægers optegnelser følger vi en ivrig jæger på hans rejse rundt i Rusland, drevet af jagtens forskellige former. I hvert af de 20 afsnit møder jægeren bønder og herremænd, soldater og jægere, rige og fattige, kvinder og mænd. Alle fortæller de jægeren om deres liv, eller jægeren oplever det selv i den tid, hvor de sammen, og fortællingerne om godhed og gerrighed, svig, glæde og fattigdom er også fortællingen om det russiskefolk, som det tog sig ud i 1852.

Turgenev voksede op på sine forældres gods og så der, hvordan især hans mor tugtede og misbrugte de livegne bønder og tjenestefolkene. Det var en uretfærdighed, som blev siddende i ham gennem hele hans liv, og som udmøntede sig i værkerne En jægersoptegnelser og Fædre og sønner. Turgenev er blandt de største og mest kendte russiske forfattere fra 1800-tallet. Hans emner er de samme som hos Tolstoj og Dostojevskij, men selv yndede han at sammenligne sig med sin gode ven Gustave Flaubert. Senere forfattere som Joseph Conrad og Henry James er kraftigt influerede af Turgenev, og James har bl.a. sagt, at ”hans prosa og form er af den højeste orden”.

Ivan Turgenev blev født i Orjal i Rusland af aristokratiske forældre i 1818. I 1852 udgav han, hvad der skulle blive hans store gennembrud og et hovedværk i den russiske realisme, En jægers optegnelser. Bogen slap på mirakuløs vis gennem zarens ellers strenge censur, og med sine beskrivelser af det russiske folks hårde liv blev den en stor del af grunden til, at livegenskabet endelig blev ophævet i Rusland.