Filosoffen Kai Sørlander kræver rationaliteten genindført i den hjemlige religionsdebat. Det er i første omgang et filosofisk krav, men det er også et politisk krav. Igennem de seneste århundreder har den vestlige verden kæmpet sig til en reel adskillelse mellem politik og religion. Denne adskillelse har stået som det herskende ideal. Men tiderne er skiftet, og situationen er ændret med de seneste generationers indvandring og etablering af islam og islamiske trossamfund i Vesten, herunder også i Danmark. Der er skabt en tilstand, som gør det nødvendigt at gennemtænke forholdet mellem religion og politik på ny. For med islam har vi at gøre med en religion, som udfordrer vor traditionelle vestlige opfattelse af, at religion og politik bør holdes adskilt, og at religiøse argumenter bør holdes ude af den politiske diskussion. Men bør vi stadig holde fast ved den opfattelse? Hvorledes er det fornuftigt at forholde sig? Hvad kræver fornuften af os, ganske uafhængigt af vor religiøse tro? Hvad er det rationelle svar? Det gælder ikke blot om at finde grunde for den holdning, man allerede har. Det gælder om at nå sandheden, mener forfatteren. Den sandhed, som vore rationelle begrundelser kan bære. I sine forsøg på at finde svarene og sandheden foretager han deduktive nærlæsninger af Biblen og Koranen, af Jesu og Muhammeds ord og handlinger og sammenstiller disse med fortolkninger og ’brugen’ af de religiøse skrifter, som den kommer til udtryk i aktuelle problemstillinger, levemåder og argumentationer, der rejser politisk diskussion i Danmark i disse år.