Vi kender bedst Pernille Vørs for hendes dark romance, men med Brændemærket for evigt seien, har hun kastet sig ud i love-litteraturen. Nu er sidste sætning læst og jeg sidder tilbage med et smil på læben. Præcis som forfatteren lovede. Bogen handler om en forelskelse blandt helt almindelige mennesker. Det kunne være din, min, naboens eller kollegaens romance, som forfatteren skriver om, og det holder. Vi møder vi Rune, en hot brandmand i 30’erne, single og far til en datter på 10 år. Han arbejder hårdt, og ligger næsten konstant i konflikt med sin eks om penge og samvær. Han er den sidst ankomne på brandstationen og kender alt til reglerne om, at man skal holde sig fra kollegaernes koner, kærester og søskende. Klara er 24 år og er en hyppig gæst på brandstationen, hvor hendes bror arbejder. Et tidligere knust hjerte og en overbeskyttende bror er skyld i, at hun holder mænd og kærlighed på behørig afstand. Et møde med Rune en sen aften på brandstationen får hende dog på andre tanker, og på trods af aldersforskel og et barn, forelsker hun sig. Men Rune er ikke sådan lige at overtale til, at give dem en chance, og da noget uventet sker, bliver deres forelskelse for alvor sat på prøve. Det er ægte love-litteratur krydret med humor og de store følelser, både de nemme og de svære. Sproget er let og flydende, og historien er sød og svær at lægge fra sig. Selvom der er ikke er maleriske beskrivelser af de forskellige lokationer i bogen, så kunne jeg se det hele for mig. Jeg kunne dufte maden og lugte røgen. Pernille viser med denne bog, at hun ikke kun mestrer den mørke erotik, men at hun også sagtens kan mestre de søde romancer med hede stunder. Jeg er i hvert fald overbevist.