Som barn fandt Amanda Lindhout tilflugt i gamle udgaver af National Geographic, når bølgerne i hjemmet gik højt mellem hendes mor og hendes voldelige stedfar; hun bladrede igennem bladets farvestrålende sider og drømte sig væk til billedernes eksotiske virkelighed. Som de fleste unge mennesker ønskede hun brændende at forstå verden og at gøre en forskel, leve et betydningsfuldt liv. Da hun som nittenårig får arbejde som bartender på en cocktailbar i Calgary sparer hun derfor sine drikkepenge op med det udtalte mål at rejse jorden rundt – og de følgende år tager hun på månedslange rejser med rygsæk igennem Sydamerika, Laos, Bangladesh og Indien. Og, efterhånden som rejserne gør hende mere modig: videre til Sudan, Syrien og Pakistan. Under krigene i Afghanistan og Irak forsøger hun sig som tv-journalist i krigszonerne – for at tjene penge til at fortsætte sine rejser, men også i håb om at gøre en forskel, at fortælle krigens vigtige historier til resten af verden. Og så, i august 2008, rejser hun til Somalia – ’verdens farligste sted’. På fjerdedagen efter ankomsten bliver hun bortført af en gruppe maskerede mænd på en støvet vej. Amanda bliver holdt som gidsel i 460 dage. Hun konverterer undervejs til Islam som en overlevelsestaktik, modtager ’hustru-lektioner’ fra en af sine bortførere og forsøger en dristig flugt. Mens hun flyttes fra hus til hus, overlever hun ved hjælp af snilde, styrke og håb – og sin hukommelse: Hun dvæler ved hver eneste nydelsesfulde detalje fra sit liv og sine rejser inden tilfangetagelsen. Når hun er allermest desperat, forestiller hun sig et hus i himlen, hvorfra hun kan kigge ned på sin lænkede og forslåede krop. Huset i himlen er en stærk historie om mod, modgang og modstandskraft – skrevet i så levende et sprog, at man helt kan glemme, at det ikke er en roman.