JACK THE RIPPER bygger på de virkelige begivenheder, på historiske fakta og er baseret på studier af i tusindvis af sider om tiden og sagen i politirapporter, dagbøger og lignende. Bogen er bygget op som en traditionel krimi med spor, mistænkte og en morder, hvis identitet røbes på de sidste sider. I kraft af alle de personer, der var berørt af sagen, er den samtidig et portræt af en verden, der var på vej ind i det tyvende århundrede, en guldalder for romantikere, impressionister, pornografer, anarkister, spiritister og okkultister.

Vi møder således en række kendte digtere, malere, politikere, frimurere, medier, magikere og mange andre navngivne personer fra tiden, som alle var interesserede i og måske involverede i de mystiske mord.  Ikke mindst møder vi de ulykkelige ofre, hver med sin historie: Emma Smith, Martha Tabram, Mary Ann Nichols, Annie Chapman, Elizabeth Stride, Catherine Eddowes og Mary Kelly. Hertil kommer de mere indlysende mistænkte, jødeskomageren, der kom i klemme på grund af en avishistorie, politibetjenten, der nær var blevet lynchet, fordi han gav en kone et knus julemorgen, den polske barber, der metodisk forgav sine koner, kvinden, der blev anklaget for at have forgivet sin mand (der måske var the Ripper) samt alle detektiverne og journalisterne, hver med sin teori og hver med sine spørgsmål: Var der en grund til, at åstederne dannede et kors? Og hvorfor var der næsten ikke noget blod, selv om kvinderne var på det nærmeste sønderrevet?

Erwin Neutzsky-Wulff giver her sit skønlitterære bud på verdens mest berømte mordsag – sagen om Jack the Ripper, som i 1888 dræbte og lemlæstede mindst 5 kvinder i Londons luderkvarterer, men hvis identitet aldrig er blevet fastslået.