Nat i april er en stærk, hudløst ærlig og dermed meget modig fortælling om og af Caroline, som forsøger at begå selvmord, men bliver fundet af sin lillebror og dermed reddet. Herefter følger vi hende ind og ud af det psykiatriske hospital, hvor hun på den ene side forsøger at leve med sin sindslidelse og på den anden side at leve et "normalt" liv. Selvom jeg udemærket er klar over, at jeg ikke en gang tilnærmelsesvis kan sætte mig ind i det Caroline gennemlever, så bilder jeg mig alligevel ind, at fortællingen på allerbedste vis har givet mig et indblik i, hvordan det må være at have en sindslidelse, som Carolines. Historien er til tider en smule forvirrende læsning, men netop det, er for mig med til at understrege, det kaos, som jeg fornemmer sindslidelsen må medføre. Og dermed opfatter jeg det ikke som værende negativt. Nat i april udvidede mine horisonter på et for helt ukendt land, og jeg kan på det varmeste anbefale andre at læse denne bog.

Nat i april er en bog man husker, som er chokerende ærlig og befriende klar. Caroline Livingstone give et ærligt billede af hvordan et selvmordsforsøg kan føles og udspille sig og hvorledes det er at kæmpe med om man kan stole på omgivelser og egne tanker. Det er en historie som er vedkommende - som rør og som i sin essens er tankevækkende og illustrerende. Historien hudløst ærlig med detaljer som kun de der selv et kendskab til den lukkede og rutinerne der, genkender. Et modigt liv - som på ingen måde har været enkelt, nemt eller simpelt. Caroline Livingstone har igennem årene måske ikke direkte fundet den endegyldige "mening" med livet - men hun har ikke længere lyst til at slå sig selv ihjel. Det gør denne historie både unik og fantastisk. Enhver der har kæmpet med tvivl om eget værd, om tanken om at skulle være perfekt, facader og ikke at slå til - kan denne fortælling give et billede af hvad det vil sige at nå helt derud, hvor man ikke kan bunde. Samtidig giver fortællingen også et fint billede af, at en diagnose, eller et liv med psykisk sygdom ikke står skåret i sten fra begyndelsen. Denne bog har været interessant for mig at læse, fordi den netop var ærlig, blottet og et indblik i hvordan et andet menneske har kæmpet med sig selv. Den er ikke et glansbillede. Den er realistisk. Man skal være klar til at se denne del af tilværelsen i øjnene - være modig og klar til at mærke følelserne - for de er der, levende beskrevet i handlinger, og ord. Er du klar til det - vil denne bog også kunne give et fint indblik i hvordan psykisk sygdom, ikke automatisk accepteres af en selv eller omgivelserne, at det tilkæmpes, er skræmmende og uvist. Systemets tackling af dette beskrives også ganske fint, med både humor og selvironi. At være indlagt kan være skræmmende, men også her findes et fællesskab, og en ro i dette mens denne tilstand eksisterer. For dybest set er dette jo også en fortælling om en ung pige, en trettentals-pige, som kæmpede for at være perfekt i alle henseender, og skjulte sine skrig - så ingen så, at de var der. Billedet af, at enten måtte pigen med masken forsvinde, eller også hun selv - som årsagen til at hun ville slå sig selv ihjel - er for mig, hjerteskærende ærlig og fortvivlende. For Caroline blev dette starten på vejen til at finde sig selv uden facade. Jeg kan varmt anbefale denne bog.

Nat i april er en hudløs ærlig bog om en ung piges svære liv og hendes kamp mod hendes indre dæmoner. Det er ikke en facitliste på hvordan man takler en psykisk sygdom, men derimod en piges fortælling om de daglige kampe for at klare livet. En bog vi alle bør læse, for bedre at kunne forstå hvor svært livet kan være for nogle. Det er en barsk bog at læse, fordi den er skrevet så man næsten føler man er tilstede og oplever hendes kampe.

En utrolig stærk læse oplevelse. Det er en skræmmende tur rundt i Carolines sind, som bestemt ikke har det godt. Bogen er godt skrevet, men kan dog blive lidt rodet at læse engang i mellem. Men som der er skrevet i starten er noget af det skrevet mens hun har haft det dårligst. Kan helt klart anbefales.