Han sukkede frustreret. ”A´desch´os voldtægt er ikke virkelig. Et frygtmonument i din latente fantasi. Det udspringer fra mig og det, jeg gjorde mod dig ...” Og for første gang følte hun noget i sit bryst. Hvis det kun var i hendes fantasi, havde hun ikke undfanget. Hun sukkede, og Tristan så hendes skuldre falde på plads. ”Du har aldrig tilgivet mig det, jeg gjorde ... jeg tror, du reagerede på A´desch´o, fordi du ser ham som mig. Han opfangede traumet fra dig og brugte det imod dig. Og hvem kan jeg klandre? Jeg var et udyr mod dig den nat i skoven ...” Lilje var hende påtvunget. Det indså han nu. Lilje var en gave, men ikke for hende. Hun var et minde om to meget brutale voldtæger, han begik i slægtens navn … Del 1, 2 og 3 af Tristan og Milea-fortællingerne Uddrag af bogen Han fik en infam hovedpine og han bed igen tænderne sammen. Han gik ud til vandkanten. Han hævede hånden, tøvede for et sekund, og smed kæden langt ud i havet, så langt ud som han kunne. Han kastede til af alle kræfter, mens han tænkte på sit barns mor i hans arme, sårbar og nedbrudt. Hun ville nu være fri for den tunge byrde. A´desch´o sendte et sidste minde efter ham som plantede sig i hans lukkede sind. Mindet chokerede ham fuldstændigt. Han tog sig til hovedet. ”Din satans dæmon” snerrede han rasende. Han havde ramt Milea på et helt personligt plan. Hvor havde han dog dømt forkert, da hun forsøgte at advare ham om hvad der var sket… Om forfatteren Malou Alstrøm (f.1983) har skrevet siden 2013 og skriver primært socialrealisme, fantasy, drama, noveller og fiktive kærlighedsromaner. Der skrives om store emner som voldtægt og følgerne her af og moralkomplekset hos en mand. Det er blandt andet blevet til serien Skygger i Nihil, bøgerne Antebellum − før daggry og Blodets hvisken.