At tage tråden op er at fortsætte samtalen, samværet, emnet eller aktiviteten på et senere tidspunkt. Der behøver ikke at være en tidshorisont. Det kan være alt fra et øjeblik til flere år.
” ”Vi fortsætter, hvor vi slap”.
Således tog jeg tråden op, da jeg begyndte min proces igennem et broderi-eventyr i eftersommeren 2022.



Jeg begyndte at brodere for mange år siden, da jeg som knapt 12-årig blev anbragt på børnehjemmet Møllebakken i Sdr. Højrup i nærheden af Ringe.
I frk. Jensens systue, som var en slags udestue, opbevaredes linned af alle slags, rent tøj til os børn, og også strikkegarn og sysager. Her duftede altid dejligt rent, og jeg husker det som et lyst og spændende sted.
Vi store piger fik udleveret garn af frk. Jensen, så vi kunne strikke dukketøj til vores babydukke – en gave fra børnehjemmet. Jeg lagde mærke til, at nogle af de andre piger sad med broderier. Det fangede min interesse, og da jeg bad om det, fik også jeg en ”klud”, broderigarn og et enkelt korsstingsmønster at brodere efter.
Meget hurtigt opdagede jeg glæden og ”friheden” ved at fordybe mig i sytøjet. Jeg havde mit eget kreative frirum, hvor der ikke fandtes triste tanker, savn eller længsel. Ved at fokusere på mønster, sting, tælling af tråde, og alt hvad der hører til, fandt jeg sikkerhed og tryghed. Her følte jeg mig ”fredet”. Jeg skabte min egen verden med struktur og forudsigelighed – og glæde.
At det også virkede som en slags terapi, var jeg ikke klar over dengang.”

Alle broderierne er udført med genbrugsmaterialer.
100 sider med broderier og ideteksterne.
Affotograferet og indbundet.