… Tankerne styrtede panisk gennem Susans hoved. Ligegyldigt hvad der skulle ske, var hun ikke forberedt på det. Hun så sig desperat bagud mod det beskyttende fængsel. Hun ønskede sig tilbage til fængslet. Ja, hun ville acceptere, at skulle blive der i mange år i stedet for det, der ventede hende. Lige nu ønskede hun kun, at vende tilbage til sin seng i cellen, hvor hun kunne skjule sig under dynen med alle sine sorger og bekymringer. Døren til fængslet blev mindre og mindre. Hun hørte hesteskoenes klik mod asfalten og hestevognens knirken. Fængslets sikkerhed forsvandt i en vrinsken fra en hest. Solen spejlede sig i et vindue og sendte et lysglimt, som et kort øjeblik blændede Susan, mens hestevognen drejede ud på gaden med dens dyrebare indhold. Susan stirrede med angst på de mange mennesker, der stod udenfor på gaden. Alle ønskede, at få det første syn af heksene. Hun hev i håndjernene for, at komme fri skønt hun vidste, at det var håbløst. Børn, mænd, kvinder i sommertøj flimrede forbi hendes øjne, iblandet butikker og huse. Alt blev til kaos for hende. "Nu kommer heksene." lød det ned gennem gaden. "Heksene kommer." Susan havde set festivalparaderne i tv, og set hvordan Vera nød, at være en heks i paraden. Susan nød absolut ikke, at være i centrum for denne parade, hun vidste, at endestationen blev bålpladsen. Hun følte sig totalt ydmyget, som hun stod her på hestevognen, kun iført den korte, gule fangekittel. Kun en heks og totalt forsvarsløs mod turisternes forventninger …