Med sin personlige øjenvidneskildring af 1970’ernes kvindebevægelser giver forfatteren Vibeke Vasbo én lang forhistorie og hyldest til den kamp for ret til abort, ligeløn, antivold og minoritetsbeskyttelse, som vi måske først nu for alvor ser udfolde sig bredt i 2020’ernes retsligt skrøbelige demokratier. Bogen er et insiderblik på kvindebevægelsens tilblivelse. Vasbo har i høj grad selv været med som vidne, organisator og aktør. Rødstrømpebevægelsen, Lesbisk Bevægelse, verdensbankdemonstrationer, Femølejren, Kvindehuset – hvordan blev alle disse aktioner til? Som man vil se, slet ikke så hovedløst som nogle siden hen har givet indtryk af! – Om situationen i dag er Vasbo optimistisk: ”Over hele landet er der opstået et væld af læsegrupper og andre grupper, fysiske og virtuelle, hvor kvinder mødes og udveksler erfaringer og opbygger venskaber. Bevidstheden vokser støt, nogle gange eksplosivt, om at vi ikke behøver at finde os i uligeløn, vold, overgreb, seksuel chikane eller angreb på fri abort, som foregår i hele verden, også inden for EU. I Danmark går vi ikke længere råbende op ad Strøget – oprørske kvinder finder hinanden på nettet, og de unge begriber ikke, at vi gamle har ladet os binde og presse ned i for længst forældede mønstre, de springer simpelthen ud og af sted – hvor er det opløftende! Oprør er stadig ikke gratis, og prisen viser sig måske først, når springet er taget, men jo flere vi er, des stærkere står vi. I nogle år så det ud, som om kvinderne havde lagt sig fladt ned, men tværtimod – vi har rejst os, og vi giver os ikke. Så denne bogs sidste ord bliver som Rødstrømpemanifestet: Det er slut med individuelle småkampe. Denne gang går vi hele vejen.”