I Danmark kender de fleste ekspressionisten Emil Nolde som et offer for nazismen. I virkeligheden var han selv nazist, og hans malerier skal derfor ses i et helt nyt lys.
Emil Nolde er kendt som kunstneren, der af de tyske nazistister i 1941 fik forbud mod at male, og hvis malerier blev fjernet fra tyske museer. Han var selv medvirkende til, at det er den historie, vi har hørt, og en velvillig skare af tyske politikere, forfattere og kunstkritikere og understøttede efter Anden Verdenskrig den udlægning. Også ledelsen på Nolde-museet lige syd for den dansk-tyske grænse var bevidst med til at skabe en usand fortælling.
Hans Christian Davidsen har i 20 år været på sporet af Noldes antisemitiske holdninger og hans fascination af nazismen, og han har i mange år forsøgt at få adgang til arkiverne på Nolde-museet. Det blev først for alvor muligt, da museets nuværende leder tiltrådte. I museets arkiver fandtes en omfattende korrespondance mellem Nolde og hans kone, Ada, som viser, at de begge beundrede Adolf Hitler.
Der er gennem tiden skabt myter om mange af Noldes billeder, der ikke holder længere. Andre værker skal ses i et helt nyt lys. For selv om han aldrig tilpassede sin kunst til nazisternes smag, så tog hans motivvalg en drejning efter Hitlers magtovertagelse i 1933. Nolde malede værker for at indynde sig i toppen af nazistpartiet. I bogen gennemgås det, hvilke malerier der er der tale om, og hvordan de kan tolkes i dag.
Nolde blev født i 1867 som Hans Emil Hansen i byen Nolde, der siden 1920 har været en del af Danmark. Hans familiebaggrund var sønderjysk-tysk-frisisk, og han beholdt sit danske statsborgerskab fra 1920 og til sin død.