Medlemskabspriser

Ærtehalm. En god titel til en slægtsroman. Og ja, en roman er mere sand end en persons egen erindringsbeskrivelse. Og ja, en fortovscafé i Rom kan godt være et etnologisk undersøgelsesfelt. Google fortæller mig, at ”ærtehalm” på italiensk hedder ”piselli in un baccello”. Det mærkes – så livgivende – at forfatteren holder af Italien, italienere og italiensk. Og ordbogen fortæller om ”ærtehalm”, at ”hun var ellers en meget frisk pige. Og vi hang altså sammen som ærtehalm .. Også i mellemskolen ...”og ”hænge sammen som ærtehalm ... er umuligt at udrede, hvad der danner en gruppe, klike, som holder sammen, støtter hinanden”. Og – godt at vide – ”ærtehalm anvendes sjældent i krydsord”. Jeg elsker Frank Birkebæks evne til at lege med ordene. Han lærte mig engang om ”takt”: ”Takt er evnen til at vide hvor langt man kan gå for vidt”. Ærtehalm er taktfuld. Det er en god bog. Den er rar at røre ved. Trykt på Munken Pure Rough 120 gram. Den høje bulk giver – selv med en lavere gramvægt - både tykkelse og papirstabilitet. En detalje? Nej, et udsagn om at forfatteren ikke overlader noget til tilfældighederne. Det gav mindelser til det hedengangne Brøndums Forlag i Nansensgade, som er udgiver af en anden bog, der er god at røre ved: Brøndums Encyklopædi. Og skriftdesigner Trine Rasks kun 12 år gamle, smukke skrift ”North” ar valgt til bogen med en Birkebæksk akkuratesse. For Trine Rask afspejler en skrift ikke blot nogle klassiske formegenskaber. Den knytter sig bagud til kalligrafi en og videre bagud til den motoriske træning, hvormed en hånd og en pen kan forvandle nogle streger til skriftbilledet. Bogen er skrevet af Frank Birkebæk med hånd og pen, Den er trykt på Gyllingnæs og indbundet i Randers med illustration af kunstneren Peter Brandes. Som bogen fortjener. Det er så sandt, som det er blevet til overskrift på afslutningskapitlet, kapitel 32, at ”Alting har en ende”. I denne bog vil læseren møde overskriften med et suk: Vi vil gerne have mere. Det er en så levende, tankevækkende og lærerig beretning om livet set gennem en kenders øjne. I tæt skulderperspektiv. Uden filter. Uden forstillelse. Ærligt og ligefremt og med en stor dybde mellem ord og linjer. Plads til selvrefleksion om barndommens gader. Om ungdommens bekymringsløse, oplevelsesivrige og ubekymrede livlighed. Og det voksne liv helt frem til erkendelsen af en universel, men ofte overset kendsgerning: intet varer evigt. Alting har en ende. Ærtehalm tager os med på en spændende rejse. Til og om generationer. Med flere forståelseshylder. Skarpe beretninger om vores land. Dets forskellige egne. Om verdens metropoler og små flækker. Historierne. Det tidlige karrierevalg. Livet. Troskab og utroskab. Kærlighed. ”Vive la fica”! ”Rend mig i røven”! Livreddende kirurgisk-italiensk-dansk pagt. Og fra hvid kittel til hvid trøffel – opsnuset, fundet, elegant og venligt høvlet over tagdækket pasta efter lukketid. Jeg og mig med min sociale fremtoning og min uredigerede fremtoning. Tag den, kære læser. Der er idioter i de fleste menneskers liv. Idioterne i Frank Birkebæks liv vil med skuffelse erfare, at de er parkeret, hvor de hører til, i intetheden. Og som den største straf: uden ét ord. Ærtehalm handler om mennesker. Dets lidenhed og storhed. Og dets relationer. Og om relationernes betydning. Om forsoning mellem en general og en østriger med verdenshistorien og freden som baggrund. Om livets mening. Om at åbne perspektiver i en verden, der kun er en verden, fordi ”alle hænder har rørt hinanden”. Uden det havde det været ”en eksploderende supernova”. Vi lærer om nydelsen og får bekræftet, at et passende antal vermentino, Maria Donati Bianchi , kan give en aften i Imperia ”et næsten uanstændigt tillæg af nydelse”. Imperia omtales flere steder med hjertevarme, så det forstås, at vermentinoen kun kan blive et tillæg. Et tillæg af nydelse. Frank Birkebæk er ordets mester. ”Ord, som behager: Kvindekøn Autobahn Café Mulle-Rudi Fred hviler over land og by Datter”. ”I morgen vil du misunde i dag”…”Hvem nedskrev skabelsesberetningen”…”Findes der en tilstand, vi kunne kalde levelig?”. ”Et overvældende lys. Det strømmede ud fra en hulning under en stor sten, som han havde stødt til side. På stenen stod hans navn. Frank Jørgen Asschenfeldt Birkebæk. April 2020”. Tak for bogen Frank Birkebæk. Ærtehalm fortjener at blive konsumeret og reflekteret. At blive brugt til en sund perpektiveringsøvelse for læseren i et frikvarter fra hamsterhjulet. Svaret på forfatterens spørgsmål ”Kan en andens biografi bruges som facitliste til ens eget liv” må besvares med et nej. Som udgangspunkt. Men læsningen af Ærtehalm ændrer svaret til et ja. Forudsat at læseren vælger at sammenholde facitlisten med eget regnestykke.