Bogen handler om, hvordan naturvidenskaben kan skaffe os indsigt i den materielle kulturarv – og hvordan kemiske analyser af ting eller mennesker fra fortiden kan åbne døre til de liv og verdener, der fandtes engang. Forskningen i arkæometri har en indbygget faglig brobygning i sig, fordi dens resultater går ind i flere humanistiske fagområder, fx arkæologi, historie, filologi, kirkehistorie, religionshistorie og kunsthistorie, sammen med retsmedicin og antropologi. De naturvidenskabelige resultater udfordrer og beriger den eksisterende viden om konkrete historier for de konkrete genstande. Bogens hovedforfatter er professor Kaare Lund Rasmussen, der i 30 år har bidraget til forskning i arkæometri, først på Kulstof-14 Laboratoriet på Nationalmuseet og sidenhen i sin egen forskningsgruppe CHART (Cultural Heritage and Archaeometric Research Team) på Syddansk Universitet i Odense. Bogen er opbygget over 12 cases i tilsvarende antal kapitler, der bevæger sig kronologisk op i historien og følges af et vigtigt afsluttende kapitel om de etiske konsekvenser af de naturvidenskabelig metoders resultater: En genstand kan eksempelvis dateres flere hundrede år senere end den umiddelbare historiske opfattelse, og dermed sætte spørgsmål ved proveniens og oprindelse og få konsekvenser for vurdering af genstandens betydning. Prøverne i denne bog er relateret til så forskellige steder som et palads fra det gamle Ægypten, to gravhøje ved Troja, Dødehavsrullerne, en helgenbe- gravelse i Napoli, en dronning fra Odense og en dansk ”kriminalhistorie”.