Medlemskabspriser

Fantastisk dejlig bog at få i hænderne. Lige lidt tynd i starten, men så tog handlingen fat, og den var svær at lægge fra sig. Bogen skifter mellem en fortidig og nutidig handling, og begge dele er beskrevet godt, men jeg kunne især godt li' at læse om den del der foregik under 2. verdenskrig, og hvor der blev beskrevet hvordan tidens mænd, så på tidens kvinder ... ikke særlig opløftende, men desværre sandt. Dejligt at der også er skrevet noget om virkelige personer, det giver bogen lidt mere tyngde. Hovedpersonerne er meget "korrekte", både i fortiden, men også i nutiden, men pyt, det er en god bog, og man er godt underholdt. Kan varmt anbefales.

Det er en meget smuk roman, der gav et rigtig godt billede af mange mænds syn på kvinder, og hvor disse kvinder hører hjemme. Vi befinder os på to forskellige tidspunkter. Den ene historie foregår rundt om i Europa fra 1943-45, hvor Jess er sendt ud som fotograf for modeblade Vogue for at give et andet billede af krigen end normalt. Og så er vi også i nutiden, hvor D’Arcy får til opgave at hente billeder til en udstilling. Og hele tiden fortælles der skønne kærlighedshistorier. Men der mangler lidt. NL beskriver naturen rigtig godt, men personerne mangler noget dybde. Det er mest det ydre, hun beskriver. Jeg vurderer altid personerne ud fra, om jeg kunne tænke mig at lære dem at kende. Jo, de så da godt ud, men hvordan var de? Men en meget læseværdig bog.

Jeg læste bogen af to omgange. De første 177 sider for godt 4 måneder siden og resten af bogen på små 500 sider i løbet af ganske få dage, hvor jeg havde meget svært ved at lægge den fra mig. Natasha Lester gør meget ud af at beskrive forskellen på kvinder og mænds muligheder i 1940’erne - såvel under og efter 2. Verdenskrig. Selvom hovedpersonerne er opdigtede, er en del bipersoner “rigtige mennesker”, og der gives et indblik i mange af datidens krigskorrespondenters liv ved fronten. Desuden var det interessant at læse om, hvordan amerikanske kvinder, efter krigens ophør, blev sendt tilbage til “kødgryderne” efter at have arbejdet som journalister, fotografer, mekaniker - you name it, således at der var jobs til de hjemvendte soldater. Bogen er tosporet, idet den veksler mellem Jess og Dan’s historie under krigen og D’Arcy’s i 2004. På de sidste 30 sider spindes begge historier sammen til en bevægende slutning.

1942: Jessica May arbejder som Model i New York, men hendes Karriere får en brat afslutning. Hun beslutter sig for at tage til Europa og arbejde som Krigskorrespondent, hvor hun skal dække 2. Verdenskrig i tekst og billeder. Det er ikke et ufarligt job at være Krigskorrespondent, men Jessica May kaster sig ud i jobbet med stort mod. Undervejs stifter Jessica May bekendtskab med 3 mennesker, som får stor betydning for hende under hendes ophold i Europa: Journalisten Martha Gellhorn, som er gift med forfatteren Ernest Hemmingway og som giver Jessica gode råd. Faldskærmjægeren Dan Hallworth giver Jessica gode tip til hvor hun kan tage de bedste billeder og finde de bedste historier og sidst men ikke mindst: Den lille pige Victorine, som Jessica bliver tæt knyttet til. 2004: D’Arcy Hallworth bor i Australien og arbejder på et Museum. Hun får til arbejde at nødpakke en samling berømte fotografier, som hidtil har været opbevaret på et fransk chateau. Det starter som en almindelig arbejdsopgave, men udvikler sig til at blive en oplevelse D’Arcy aldrig glemmer. “ Den Franske Fotograf” er den første bog af Natasha Lester, som er udkommet på dansk og jeg håber virkelig, at flere af hendes bøger vil blive udgivet, for jeg var virkelig opslugt af historierne om Jessica May og D’Arcy Hallworth, som er to kvinder fuld af mod og livsglæde. Jeg nød at læse om Jessica og D’Arcy på skift, det gav et rigtig godt flow i historiens forløb synes jeg og begge kvinder kom jeg til at holde meget af. Jeg lærte også utrolig meget om behandlingen af kvinder som Journalister/ Fotografier under 2. Verdenskrig, det har virkelig ikke været nemt at være kvinde og journalist under 2. Verdenskrig da de bestemt ikke blev behandlet på lige vilkår som mændene og de har skullet tage mange hårde kampe for at blive respekteret. Slutningen gav mig en stor klump i halsen fordi den var så rørende, selv om jeg godt kunne have ønsket, at den var endt lidt anderledes, men på den anden side havde det også været været lidt urealistisk hvis den havde gjort det. Jeg anbefaler bogen på det varmeste.