Charlottenlund Fort ligger i Charlottenlund på østsiden af Strandvejen og ud mod Øresundskysten, hvor det i dag indgår i en strandpark. Fortet er rektangulært med længderetningen nord-syd. Det har skråt afskårne hjørner mod nordøst og sydøst. Det er 300 m langt og kun 130 m bredt. Det massive brystværn ud mod søsiden er 33 meter tykt, og selv siden ind mod land, hvor fortet var mindre udsat for angreb, er det 6 meter tykt. Det er 13 m højt. Fortet er hele vejen rundt omgivet af en dyb vandgrav. Den er 25-40 m bred og ca. 3 m dyb. Fortet blev bygget i 1886-8 og var oprindelig bestykket med to 35½ cm- kanoner placeret på begge sider af en stor, tværgående travers. I 1910-12 blev anlægget ombygget til et fort og bestykket med de nuværende 12 haubitser. Det er en særlig slags kort 29 cm-kanon, hvis kanonløbene kan drejes og vinkles meget mere end de traditionelle kanoner, så granater flyver i en høj, krum bane, og kan ramme fjendtlige skibe ude på sundet oven på skibsdækket, hvor skibet er mest sårbart. Der ses fire haubitser mod syd og 8 mod nord. På ydersiden af haubitserne ses helt i nord og syd kanonstillinger til 120 mm hurtigskydende kanoner til beskydning af mindre, hurtigtgående fartøjer. I midten af fortet ses en 16 m høj travers med Christian IX’s monogram. Den har på begge sider to store kikkertstationer med afstandsmålere. En tredje afstandsmåler ses midt mellem de nordlige haubitser. Desuden ses midt på toppen af den store travers det mangekantede omrids af en søminestation til kontrol af udlagte søminefelter. På fortets vestside ses to feltkanoner til nærkamp og to maskingeværreder med bl.a. 19 rekylgeværer samt en 47 mm-kanon. Under den store travers findes ammunitions-kasematten med indgang fra fortets vestside og det sydvestlige hjørne. Her findes også en sprængsikker krigskaserne fra 1910 med maskinrum og kasematter til ophold for besætningen. Charlottenlundfortet står i dag, som efter ombygningen i 1912. Som det eneste anlæg i Københavns befæstning har den stadig bevaret sine kanoner. Under 1. Verdenskrig blev fortet bemandet med næsten 400 mand af sikringsstyrken. Men fortet har aldrig været i krig. Charlottenlund Fort indgår i den befæstningsring omkring Danmarks hovedstad, som kaldes Københavns Befæstning. Det meste af denne blev bygget i 1885-94, men på grund af den militære og politiske udvikling, blev den aldrig fuldført. Charlottenlund Fort vender mod Øresund, og på landsiden skulle nordfronten i Københavns forsvar først og fremmest beskyttes af store oversvømmelser med vand fra Furesøen og dernæst af Garderhøjfortet, som ligger i Jægersborg lige øst for Helsingørmotorvejen. Garderhøjfortet er Charlottenlundfortets nærmeste nabo, og det kunne dække Charlottenlundfortet på landsiden. Garderhøjfortet er det største fort i Københavns landbefæstning og kostede 1.125.117,11 kr. Det blev opført for private midler i 1886-92. Bag opførelsen stod foreningen ”Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme” i daglig tale kaldet ”Fædrelandets Forsvar”. Fortet er konstrueret af oberstløjtnant E.J. Sommerfeldt og er gravet ca. 10-15 m ned i en bakke. Uden om fortet er opbygget et glacis, så det er svært at få øje på. Fortet er opført efter en rektangulær grundplan i modsætning til resten af landbefæstningens forter, som blev opført med et trekantet grundrids. Selve fortet eller den indre kasemat var bygget af beton. På fortets taget stod to lange 15 cm-jernkanoner i et pansertårn; to korte 15 cm-jernkanoner; to hurtigskydende stålkanoner i såkaldte forsvindingstårne, som kunne skrues op og ned, samt to 53 mm-hurtigskydende stålkanoner også i forsvindingstårne. Ammunitionen blev opbevaret inde i fortet og hejset op på taget med en elevator. Til forsvar af tørgravene fandtes to 8 mm to-løbede maskingeværer i forsvindingstårne; fire 47 mm hurtigskydende stålkanoner samt ni 8 mm, to-løbede maskingeværer. I fortet fandtes tillige to panserobservationstårne. Garderhøjfortet havde således ildkraft nok til at dække et stort område. Charlottenlund Fort blev dengang bygget helt uden lov og uden, at der var bevilget penge til opførelse af anlægget. Det hang sammen med den politiske kamp mellem kongen og Højre-regeringen på den ene side og Venstre på den anden side. Venstre krævede parlamentarisme og besparelser på forsvaret. Samtidig var man modstander af Københavns landbefæstning. Estrup-regeringen gennemførte alligevel denne og regerede ved provisoriske finanslove. I 1894 kom det til et nationalt kompromis. Venstre accepterede, at Københavns Befæstning var etableret, men det blev forbudt at udbygge landbefæstningen yderligere. Medvirkende hertil var også, at den våbenteknologiske udvikling allerede havde gjort hele fæstningsprojektet forældet, mens det blev opført. Ved et nyt forsvarsforlig i 1909 blev det besluttet helt at nedlægge Københavns befæstning. Det skete i 1920. Så hele fæstningsbyggeriet og den store, parlamentariske strid havde været fuldstændig forgæves!